Tariq Osman Andersen: Der kan gå nogle år, før vi får glæde af virkelige tricordere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2017 > Tariq Osman Andersen: ...

10. januar 2017

Tariq Osman Andersen: Der kan gå nogle år, før vi får glæde af virkelige tricordere

SUNDHEDS-IT

Tariq Osman Andersen, adjunkt på DIKU, udtaler sig til videnskab.dk om, hvorvidt det er muligt at udskifte lægen med en tricorder. Han mener, at der rent videnskabeligt er et stort arbejde forbundet med de virkelige tricordere, da man skal gå fra sensordata til effekter, man kan stole på.

Videnskab.dk 2. januar 2017

En tricorder er et apparat til diagnosticering af sygdomme og helbredet – og er kendt fra
science-fiction-filmen Star Trek. Men med en international konkurrence (Qualcomm Tricorder X Prize) arbejdes der på at skabe virkelige tricordere, så man med sin smartphone eller tablet via forskellige sensorer kan diagnosticere og dele sine sundhedsoplysninger med lægen hjemmefra.

Hvordan de virkelige tricorderes fremtid ser ud, udtaler Tariq Osman Andersen DIKUS adjunkt sig altså til Videnskab.dk om. Tariq arbjeder selv med mHealth bl.a. i forbindelse med SCOUT-projektet. mHealth er brugen af mobile sundhedsapplikationer til selvdiagnosticering eller fjernovervågning.   

Tariq om tricorderes fremtid

Tariq Osman Andersen mener, at der er et stort videnskabeligt arbejde forbundet med at fremstille tricorder, der oprindelig er kendt fra Star Trek-filmene, og som er et lille, håndholdt apparat, som hurtigt kan scanner patienten og med det samme bestemme, hvad patienten fejler.

- Teknisk er det svært, med de sensorer, vi har i dag. Og rent videnskabeligt er det et stort arbejde at gå fra sensordata til effekter, man kan stole på. Og her kommer hele det regulatoriske afspekt ind.

Høje krav og til sådan et sundhedsappart

Foruden det svære videnskabelige arbejde med at udvikle softwaren, er der også høje sikkerhedsmæssige krav til apparatet.

- Det betyder for eksempel, at når man udvikler software, skal man gøre det under et kvalitetsstyringssystem, og lige som med andre medicinske apparater skal der overholdes standarder

Derfor påpeger Tariq også, at der er behov for, at apperatet testes grundigt.

- Først skal teknologien virke, og så skal udstyret bygges under en kontrolleret proces, og så skal man sandsynligvis også lave en form for studium, der viser, at man rent faktisk kan måle det, man påstår. Og lige nu går det så stærkt med teknologien i dette marked, at der er ren kaos på markedet.

Til slut fremhæver Tariq også, at der også er en barriere i, at sundhedssystemet skal kunne håndtere og handle på de mange data som tricorderne indsamler.

- Hvad betyder det, når der kommer patienter med alle mulige former for sundhedsdata, som de har opsamlet med nye, avancerede enheder? Der er helt klart et stort potentiale for at diagnosticere sygdomme, men det næste skridt er jo den kliniske handling. Sundhedssystemet skal kunne håndtere de mange data og handle på dem. Det kan være en barriere.

Læs hele artiklen på videnskab.dk