Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens stærkere insisteren på at være formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu større rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af både dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: på den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bevægelser indenfor dokumentarismens kreative-æstetiske projekt; på den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen følger sporene fra de første dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.