I denne artikel præsenterer jeg en gennemgang af alle forekomster af teoretisk mulige nominativformer og/eller tilsyneladende kasusløse former i nominalsystemet i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst (ca. 1425) med henblik på at afdække såvel deres grammatiske funktion inden for det samtidige kasussystems rammer som deres mulige betydning for den nutidige kasusløshed i det danske nominalsystem. Mere præcist undersøger jeg, om alle disse former kan analyseres som forgrundsinformation i overensstemmelse med Eva Skafte Jensens teori om, at forgrundsinformation kan markeres med nominativ i gammeldansk, eller om alle eller nogle af dem alternativt som tidligere påstået af mig selv må analyseres som eksempler på sidste stadie af kasusudviklingen i dansk, hvor hverken substantiver eller typiske nominalsyntagmeadled markeres for kasus som følge af redundansreduktion i nominalsyntagmets kongruensudtryk. I undersøgelsen fastslår jeg, at hovedparten af forekomsterne stemmer overens med Jensens teori, men tilbage står en række decideret endelsesløse former, der – selvom de formelt stammer fra analogi med andre endelsesløse nominativformer – ikke kan siges at være markeret for kasus, og disse anvendes ikke kun i forgrundsinformationskontekster og som subjekt eller subjektsprædikativ, hvor nominativ ville være at forvente, men også i baggrundsinformationskontekster samt til markering af andre sætningsled. Disse former udgør en væsentlig kilde til det nudanske nominalsystems kasusløshed.