Denne vejledning omhandler underernæring og beskriver indsatsen omkring tidlig opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledningen er målrettet kommune, sygehus og almen praksis og skal bidrage til at understøtte en sammenhængende tværsektoriel og tværfaglig ernæringsindsats for den enkelte borger og patient. Ifølge Sundhedsloven er både kommuner og regioner ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende
forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte borger og patient⁽¹⁾. Det lovmæssige grundlag fremgår af Bilag VII.

Vejledningen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og en faglig arbejdsgruppe (se Bilag I og II). Den har fokus på hovedparten af aspekter omkring borgere og patienters ernæringstilstand, er tidssvarende og afspejler udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen har bidraget til Sundhedsstyrelsens arbejde ved at kvalificere og rådgive i forbindelse med udarbejdelse, bl.a. ved at levere konkrete bidrag baseret på eksisterende materiale, ny viden samt egne erfaringer og kendskab til praksis på området.
I vejledningen anvendes termen ’Ernæringsrisiko’ og ikke ’Ernæringsmæssig risiko’, undtagen hvor sidstnævnte anvendes i en konkret reference. ’Ernæringsrisiko’ er det samme som ’Risiko for underernæring’, og sidstnævnte anvendes enkelte steder i vejledningen. Nogle borgere og patienter i ernæringsrisiko vil være underernærede, se figur 1.1 og afsnit 1.4. I vejledningen anvendes desuden termen ’Behandling af ernæringsrisiko’. Termen omfatter både ’Udredning’ og ’Ernæringsbehandling’. Se oversigten over den anvendte terminologi omkring ernæringsindsatsen i Bilag IV og en række anvendte definitioner og begreber i Bilag VI.