Pressemeddelelse: Eksperimentel software-arkitektur det nye mantra for udviklere – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2011 > Pressemeddelelse: Eksp...

10. januar 2011

Pressemeddelelse: Eksperimentel software-arkitektur det nye mantra for udviklere

IT OG SUNDHED. Når DIKUs nye professor i Software Development, Klaus Marius Hansen, torsdag den 13. januar 2011 holder sin tiltrædelsesforelæsning på DIKU, kan tilhørerne forvente at få en grundig indføring i, hvorfor den eksperimentelle dimension i software-arkitektur ikke er til at komme uden om, når der skal udvikles nyt, effektivt og levedygtigt software.

Ikke mindst inden for sundheds-it kan satsningen på eksperimentel software-arkitektur få stor samfundsøkonomisk betydning, idet der kan skabes nye paradigmer for effektivere udvikling af fleksible og brugervenlige platforme. Eksempler på mulige anvendelsesområder er fjernmonitorering af blodtryk/blodsukker eller hjemmebehandling af KOL.

Nyt professorat i Software Development skal skabe bedre resultater

Med oprettelsen af det nye professorat på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) understreger Det Naturvidenskabelige Fakultet, at man anser forskning i Software Development/ - arkitektur for at rumme et stort potentiale, og at netop den eksperimentelle dimension tegner lovende.

I sit foredrag præsenterer Klaus Marius Hansen både kvantitativ og kvalitativ evidens for, at:

  1. En hensigtmæssigt software-arkitektur markant øger kvaliteten af en given software. Konklusionen er baseret på undersøgelse af et større antal (1141) open source Java-projekter og på sammenligninger af arkitektur- og kvalitets-metrikker, hvor der er fundet signifikante sammenhænge.
  2. Software-arkitektur i praksis er kompleks og en essentiel del af software-udvikling. Der præsenteres resultater fra et studie af software-arkitekter i fire danske virksomheder, hvor et forskerteam ledet af Klaus Marius Hansen bl.a. har studeret arkitekters arbejde etnografisk over en periode.
  3. Eksperimentelle software-arkitektur-teknikker spiller en væsentlig rolle i arkitektur-design. (Videnskabelige) eksperimenter spiller typisk to roller: Bekræftelse/afkræftelse af en hypotese og udforskning af hypoteser. I foredraget forklarer Klaus Marius Hansen, hvordan prototyper af software-arkitekturer kan spille begge roller i forhold til arkitektur-design, og hvordan arkitektur-prototyper tilbyder en (ressource-)-effektiv tilgang til arkitektur-design, der specielt spiller godt sammen med agil udvikling.

Der gives desuden eksempler på, at opfattelsen af, hvad der er en "væsentlig design-beslutning", og dermed software-arkitektur, har ændret sig radikalt. Samlet munder dette ud i en ny "eksperimentel" tilgang til software-arkitektur-design.

Software Development skal bygge bro mellem flere discipliner

Om oprettelsen af det nye forskningsområde i Software Development fortæller Klaus Marius Hansen:

"Jeg vil hovedsageligt beskæftige mig med software-arkitektur, som er et centralt emne, der bygger bro mellem på den ene side analyse/design og på den anden side realisering af større systemer, og som desuden har stor betydning for systemernes kvalitet (fx oppetid for et stort system).

Specielt de eksperimentelle teknikker, dvs. teknikker som kan anvendes hurtigt og som typisk bruges på et delsystem, der kan køres, er interessante, fordi de danner mulighed for hurtig konstruktion af prototyper og dermed tidlig validering også med brugere."

Som et eksempel på, hvor relevant det er at arbejde eksperimentelt, fremhæver han brugen af open source-kode i kommercielle projekter. Her er det oftest tilfældet, at open source-software ikke har en beskrevet software-arkitektur, og at det derfor er svært at kende konsekvenserne af at anvende software i sit eget system. Spørgsmålet er så, hvordan man lettest kan "opdage" software-arkitekturen for et sådant open source-projekt og analysere interaktionen med sit eget system.

Et andet eksempel er, når der arbejdes med at konstruere et såkaldt "software-økosystem" inden for (tele-)medicin, dvs. fjernstyret medicinering.

Der ses i Danmark en lang række mulige anvendelsesmuligheder på sundhedsområdet, særligt med telemedicinske løsninger, fx monitorering af blodtryk eller blodsukker eller hjemmebehandling af KOL, men de eksisterende systemer konstrueres ofte som "siloer", hvilket hindrer udvikling af nye, medicinsk interessante løsninger.

Her vil forskerteamet arbejde på at konstruere en platform, som kan bruges af forskellige leverandører til sundhedsvæsenet, hvormed de kan levere komponenter (fx videokonference, lagring, integration med et bestemt EPJ-system). En sådan platform vil være analog til Android Market/iPhone App Store.

Kort om Klaus Marius Hansen

Klaus Marius Hansen tiltrådte den 1. oktober 2010 som professor i DIKUs HCC-forskergruppe (Human-Centered Computing).

Han har været ansat som professor ved Islands Universitet og som lektor ved Århus Universitet. Sin PhD-grad har han også taget ved Århus Universitet.

Læs mere om forelæsningen på www.diku.dk/begivenheder