Datalog udvikler nye metoder mod eksamenssnyd – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2013 > Datalog udvikler nye m...

16. maj 2013

Datalog udvikler nye metoder mod eksamenssnyd

Plagiatkontrol

Årets studentereksamen nærmer sig for de danske 3.g.er. Eksamenssnyd er desværre ikke et ukendt fænomen i Danmark, og hvert år må nogle se sig frataget huen og den flotte karakter, fordi en kvik lærer eller et smart system afslørede, at eleven havde ladet sig inspirere lidt for meget af andres værker. De mere kreative, der forstod at omskrive de lånte afsnit er dog hidtil gået fri af plagiatkontrollen, der fangede direkte kopier af kendte tekster. Men den tid er også snart forbi....

Niels Dalum Hansen, der studerer datalogi på Københavns Universitet, bød ind på at lave et projekt for virksomheden MaCom, der står bag studieadministrationssystemet Lectio, som bruges på de danske gymnasier.

Der er tale om et større projekt, hvor flere grupper af studerende parallelt arbejder med at udvikle nye systemer, der skal afsløre eller i det mindste vise indikatorer for, at der er begået eksamenssnyd - både i danske og fremmesprogede tekster og i matematikopgaver.

- En simpel kopi er nem nok at fange, fortæller Niels Dalum, der arbejder med to nye metoder til at afsløre den mere kreative form for snyd i danskopgaver.

- Det er straks sværere at bevise, at noget er skrevet af, hvis mor har hjulpet, eller hvis eleven er meget kreativ og forstår at omskrive sætninger, ord og begreber rundt omkring i den kopierede tekst tilpas meget til, at den går fri af den automatiserede plagiatkontrol.

Der findes allerede nu metoder, der kan afsløre den rene afskrift. Den nye metode, der netop nu afprøves i forbindelse med årets studentereksaminer, tager derimod  udgangspunkt i den enkelte elevs personlige skrivestil. Er der tekstpassager i opgaven, der afviger meget væsentligt fra, hvordan eleven plejer at skrive? Bevarer eleven den samme skrivestil gennem hele gymnasietiden eller udvikler hun sin stil meget fra 1. til 3. g? Det er nogle af disse faktorer, Niels kigger på, når han tester sin metode af på et antal tekster, der tilsammen udgør en slags stilmæssigt fingeraftryk for den enkelte elev.

Metoden består populært sagt i at sammenligne kendte stilelementer hos den enkelte elev - baseret på en samling tidligere tekster - med stilelementer i den nye opgave. Teksterne kvantificeres ved, at der tælles og analyseres tegn og tegnkombinationer. Viser den seneste opgave nogle helt andre tegnforekomster eller skrivemønstre, end der plejer at ses hos den pågældende elev, kan det være tegn på, at hele eller dele af teksten er plagieret.

- Mine resultater er lovende, men endnu ikke helt overbevisende, forklarer Niels, der løbende arbejder på opgaven ifm. årets eksaminer. Han skal aflevere sit projekt i slutningen af juni. - Lige nu kan jeg nå op på at bevise en 60% sandsynlighed for, at der er tale om plagiat. Men jeg kan helt sikkert nå op på 70%. Metoden kan ikke objektivt bevise, at der er tale om snyd, kun sandsynliggøre det. Her vil læreren så gå ind og kigge opgaven efter i sømmene og supplere med sin personlige vurdering af, om der kan være tale om snyd eller plagiering.

Der sammenlignes kun med kendte kildetekster (hentet fra et materiale på ca. 100.000 tekster, som MaCom har indsamlet fra tidligere og nuværende gymnasieelever) og ikke med eksempelvis tekster, der er hentet ude i cyberspace.

- Vi er endnu langt fra at have en universel metode, der kan afsløre alle former for plagiat - herunder såkaldte idéplagiater. For Macom er det først og fremmest vigtigt at finde en metode, der med en vis pålidelighed hurtigt efter eksamen kan indikere, om der er blevet snydt, slutter Niels.