DIKUrevyen: En stolt datalogisk tradition (2:2) – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > DIKUrevyen: En stolt d...

19. maj 2015

DIKUrevyen: En stolt datalogisk tradition (2:2)

DIKUrevy

DIKUrevyens filmproduktioner feat. Torben Mogensen er et tilbagevendende indslag, som vel efterhånden kan karakteriseres som en institution i sig selv. Det samme kan siges om DIKU’s uofficielle slagsang, ‘I morgen er verden vor’, der første gang blev opført på revy-scenen i 1984.

Selv den mindste rus kan næppe have undgået at bemærke, at deres forelæser i Introduktion til Programmering (IP), Torben Mogensen, også spiller en vigtig rolle i den årligt tilbagevendende DIKUrevy. Med stjernepræstationer som Institutfürer i den Der Untergang-inspirerede parodi på udflytningsplanerne for DIKU i Udflytningen (2010) og rollen som Bad Motherfucker i Pulp Function fra The Ultimate Torben DVD Collection (2011) er der ingen tvivl om, at Torben Mogensen hører revyen til.

Hvad den nye studerende på DIKU måske ikke er klar over er, at selvom undervisernes medvirken ligner en (velkommen) undtagelse i en overvejende studenterdomineret revy, så var der en tid helt frem til starten af 00'erne, hvor de ansattes deltagelse i revyen var en selvfølge - både undervisere og administration. Dette kan man læse om i den første del af DIKUrevyens historie.

- I pauserne til revyen kommer der altid studerende hen og fortæller mig, hvor fedt de synes det er, at jeg er med, fortæller Torben Mogensen. Han startede som studerende på DIKU i 1979, og siden midten af 80'erne har han været aktiv i revyen hvert eneste år. At medvirke i filmoptagelserne er så sjovt, at det ikke afskrækker ham, at det tager lang tid, og nu overvejer Torben ligefrem et come-back på scenen.

Somme tider forekommer det, at de studerendes oplæg til filmoptagelser overskrider Torbens grænser. Fx var dialogen, som den i første omgang blev foreslået til Pulp Function lige lovligt grov, så den fik han tonet ned. Generelt synes han dog, at revyen opfører sig ganske hæderligt. Han mindes en episode i slut-80'erne, hvor en ansat grædende måtte forlade salen grundet et personangreb. Dette lærte revyen af og har efterfølgende gjort meget for at holde sig sober, bl.a. indgår der nu færre navngivne personer i indslagene.

Historiens bølgeskvulp

I starten af 80'erne blev optaget hævet fra 100 til 200 studerende på DIKU, og de mange nye studerende havde en naturlig indflydelse på, hvordan revyen kom til at se ud. Det var fx efter dette boom, at revyen, sammen med resten af instituttet, måtte flytte til større lokaler. Reven rykkede fra Vermundsgade 18ABC til Store UP1 i Universitetsparken 1. Pludseligt måtte man også begynde at bekymre sig om brandhensyn.

- Bandet i store UP1 er hævet pga. brandhensyn, og det er også et krav at rekvisitter skal være behandlet mod brand. Det kan godt svie lidt, hvis man skærer sig på dem, beretter Torben.

I 90'erne blev lange helt eller delvist animerede film dominerende indslag revyen.

- Der var stor konkurence om at lave de bedste film, så visse studerende fulgte slet ingen kurser i hele forårssemestret for at få tid til at arbejde på revyens film. Det var i denne periode, at filmproduktioner som Little Endinana Jones og Kaptajn DIKU så dagens lys.

Disse film er desværre ikke offentligt tilgængelige på nettet pga. copyright-hensyn, men det bør nævnes, at det var i Endiana Jones-filmen, at fysikeren første gang blev fremstillet som datalogens ærkefjende med hvid kittel og fez - en karikatur, fysikerne senere selv har taget til sig.

Fra DIKUrevy-produktionen, Little Endiana Jones - og den sidste cola", 2001.

I midten af 00'erne blev denne revykultur imidlertid umuliggjort af det nye krav om maksimal studietid, som effektivt satte en stopper for visse studerendes karriere som evighedsstuderende. Med den aktuelle fremdriftsreform må man forvente, at revyen får endnu større udfordringer med at skabe filmindhold. 

Fra sommerfest til professionelt underholdningsshow

Lige fra DIKUrevyens spæde begyndelse på landstedet 'Rusland' i Nordsjælland i 1973 har det været en fast tradition at begynde revyaftenen med en middag og afslutte den med en sommerfest, hvor der blev danset hele natten. I studenternyhedsbrevet, Hotnews,Q nr. 31 fra september 1984 introduceres revyen, som dengang havde plads til 200 publikum, til nye studerende på følgende måde:

"Aftenen forløber sædvanligvis med spisning, hvortil der nedsvælges et rimeligt kvantum vin (dagen efter er hovedrystning forbudt). Når publikum så menes at være i rimelig stemning fremføres revyen, som nogen af vores medstuderende har knoklet med (her følger så en opfordring til alle om at deltage i planlægning, madlavning, teater, musik sang m.m.). Derefter danses der til langt ud på morgenstunden - en lille advarsel - et betongulv er meget hårdt at danse på."

I dag, hvor revyen nærmere har karakter af et stort anlagt professionelt show, er det revyen selv, der er i centrum: For-middagen er blevet afskaffet, og efterfesten foregår nu på Caféen?

Torben Mogensen fortæller, at ganske pragmatiske overvejelser ligger til grund for denne foranding.

- Sommermiddagen før revyen blev afskaffet for 5-10 år siden. Det var for svært at få plads til alle, det var ærgeligt for dem, som skulle blive og rydde op, og det var meget bøvlet at koordinere med revyen.

‘I morgen er verden vor’: DIKU’s uofficielle slagsang

Ifølge DIKUrevyen selv, er DIKUrevyen en af Danmarks ældste studenterdrevne revyer. Først mange år efter indvigelsen på datalogernes revy oprettedes Fysikrevyen™ i 1989, og som de på det tidspunkt to eneste studenterrevyer i Universitetsparken opstod der en naturlig godhjertet rivalisering de to revyer imellem. Dette kan man være vidne til den dag i dag under afholdelsen af både DIKUrevyen og Fysikrevyen, som altid lægger ud med en højrøstet sangbattle med udgangspunkt i datalogernes slagsang, ‘I morgen er verden vor’.

Læs den originale tekst til 'I morgen er verden vor', hvor Haarder allerede indgår.

Traditioner stammer jo som bekendt altid et sted fra, og for DIKU-slagsangens vedkommende skal oprindelsen findes over 20 år tilbage i tiden i 1984, da den daværende DIKU-studerende Flemming Sørensen og hans kæreste Karen Borchersen havde set filmen Cabaret og lod sig inspirere af den smukke men også uhyggelige optræden af den unge Hitler Jugend, der drømmer om den dag verden bliver hans - og får alle med på idéen.

- Det var over opvasken, at vi begyndte at lege med teksten: Sætningen “når verden bli'r styret af datalo'r” var den første, vi fik lavet. Siden havde vi sangen med på ‘p’revy i sommerhus i Asserbo, hvor vi arbejdede videre på den, fortæller Karen Borchersen, som også havde æren af at synge soloen på scenen, dengang DIKUrevyen stadig havde til huse i Vermundsgade 18ABC.

- Den blev afsunget lidt som i filmen, først en blond solist, så flere sangere og til sidst et helt kor og solisten varierede melodien lidt, fortæller Karoline Malmkjær, som også var revyaktiv dengang og var med til at pudse versefødderne af på sangen.

Samme aften under sommerfesten, som dengang altid efterfulgte DIKUrevyen, blev revyfolkene spurgt af rusvejlederne, som var i gang med at forberede årets introarrangement, om sangen måtte komme med i ruskursussangbogen.

- Det var jo en cadeau til sangen, så selvfølgelig måtte den det, og det er måske derfra at populariteten stammer, spekulerer Karen.