Folkeskoleelever skal lære at programmere – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > Folkeskoleelever skal ...

29. juli 2015

Folkeskoleelever skal lære at programmere

Programmering i folkeskolen

Når de ældste folkeskoleelever indtager klasselokalerne efter sommerferien, vil programmering indgå som end del af fysikundervisningen. Men er det den rette tilgang til indførelsen af programmering i folkeskolen, og er lærerne klar til udfordringen?

Skal Danmark følge med IT-konkurrencen på verdensplan, skal der sættes ind allerede i folkeskolen, er der en bred enighed om i samfundet. I 2014 blev det således af regeringen besluttet, at programmering skulle indgå i fysikundervisningen i folkeskolen fra 7. til 9. klasse. En løsningsmodel, der træder i kraft efter sommerferien.

Torben Mogensen, lektor på DIKU, glæder sig over tiltaget, men mener også, at der er nogle problemstillinger i løsningsmodellen - en holdning han ikke er alene om.

Thomas Bisballe, formand for HK Samdata, udtalte i oktober 2014 om det nye tiltag i folkeskolen, at "Ambitionsniveauet er i skærende kontrast til den verden, vi er omgivet af, og især den fremtid vi er på vej imod".

For lidt fokus på lærernes programmeringskompetencer

Martin Exner, formand for Coding Pirates, har udtalt til DR, at fysiklærerne ikke er ordentligt klædt på til at undervise i programmering. Det er Torben Mogensen enig med ham i:

- Ikke alle kan programmere, og selvom de kan, er det ikke nok i sig selv. Der skal anderledes pædagogiske metoder til end fysikundervisning på folkeskoleniveau.

I løsningsmodellen er der ikke lagt en plan for efteruddannelse af de nuværende lærere, og det er op til seminarierne selv, hvordan man fremadrettet vil ruste de nye lærere til programmeringsundervisningen.

Programmering skal spredes ud over flere fag

Også John Klesner, formand for IT-vejlederne på de danske skoler, mener, at det er vigtigt, at programmering indføres i folkeskolen. Han frygter dog, at det vil blive nedprioriteret af lærerne til fordel for andre områder, der er under pres. Det bakker Torben Mogensen op om:

- Det et problem at presse programmeringsundervisningen ind i ét enkelt fag, der i forvejen har få timer i folkeskolen. I stedet bør det spredes ud over næsten alle fag, for at fremhæve den relevans, programmering har i alle fagene, fortæller han.

Storbritannien som forbillede

Men skal løsningsmodellen være optimal, bør man gå helt anderledes til værks, mener Torben Mogensen:

- Det er et skridt i den rigtige retning, at programmering nu også er noget, der hører til i folkeskolen. Men det er efter min mening for sent at gå i gang på de ældste klassetrin. I stedet burde man skele til måden hvorpå Storbritannien har indført datalogi - ikke blot programmering - i folkeskolen, fortæller Torben Mogensen.

I 2014 blev ‘computing’ indført i folkeskolen i Storbritannien - fra de mindste klassetrin og hele vejen igennem folkeskolen. Det samme gør sig gældende for Estland, hvor man også har satset stort på indførelsen af programmering i folkeskolen.

En nødvendighed for fremtiden

At udtænke ny teknologi, er noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden, og allerede nu er forespørgslen på IT-kompetencer stor.

I december 2013 udtalte Martin Zachariasen, tidligere institutleder på DIKU, i en kronik i Jyllandsposten: "Grænserne for computernes muligheder er svære at få øje på, og mulighederne for menneskelig kreativitet og innovation er tilsyneladende ubegrænsede. Hvordan giver vi nutidens børn de bedste forudsætninger for at kommandere fremtidens computere? En del af svaret er, at alle børn bør lære at programmere. Ikke fordi at alle børn skal blive programmører, men fordi de igennem programmeringen får et indblik i, hvad man kan - og ikke kan - med en computer."

Også Dansk Erhverv har tidligere udtrykt ønsket om at få indført programmering i folkeskolen, hvis Danmarks konkurrenceevne skal sikres i fremtiden.

Programmering hele vejen rundt

Men at programmering bliver en større del af folkeskolen er ikke nok - det skal i højere grad være en del af hele uddannelsescyklussen, også på ungdomsuddannelser og universiteter. På ungdomsuddannelserne er informatik netop blevet indført som et permanent fag, hvilket er endnu et lille skridt i den rigtige retning.

På DIKU håber man naturligvis, at det giver sig udslag i en endnu større søgning til datalogiuddannelsen og de tværfaglige IT-uddannelser. Samfundets behov for IT-kyndige er langt fra mættet endnu.