Vi skal ikke tænke i siloer, men i opgaver og løsninger! – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2016 > Vi skal ikke tænke i s...

14. januar 2016

Vi skal ikke tænke i siloer, men i opgaver og løsninger!

#DIKU_NY_INSTITUTLEDER

Mads Nielsen, professor og mangeårig leder af DIKUs Image forskersektion har fra årsskiftet 2016 overtaget roret og sat sig til rette i DIKUs institutlederstol. I DIKUs topledelse ’direktionen’ flankeres han af ny viceinstitutleder for Undervisning Martin Lilholm og fortsættende viceinstitutleder for Forskning, Jon Sporring. DIKUs direktion omfatter derudover administrationschef Jonas Bilsted Probst.

I denne interviewartikel giver DIKUs nye institutleder Mads Nielsen nogle bud på, hvor DIKU er på vej hen.

Hvad er dit personlige succeskriterium for DIKU?

Det er at få samlet DIKU fysisk med en tidssvarende løsning. Før eller siden skal vi samles i én bygning, der udgør rammen for et velfungerende DIKU, ellers falder vi fra hinanden. I forhold til standarden på KU er vi fortsat et lille institut. At vi er fordelt på 4 forskellige adresser, som det er tilfældet i dag, er ikke holdbart i længden. Det er mit mål, at vi inden udløbet af min kontraktperiode får samlet tropperne på én adresse.

Når den nye Niels Bohr Bygning står færdig i 2017 eller 2018, vil der selvsagt blive mere plads i den tilbageværende bygningsmasse, når først Kemisk Institut og Niels Bohr Instituttet er flyttet ud af HCØ. Men alternative (bedre) løsninger indgår da også i overvejelserne! Her vil vi også involvere vores interessenter, som formodes at have forståelse for, at det vil være udbytterigt for alle med et stærkt DIKU på én adresse.

Hvor vil du umiddelbart sætte ind?

Jeg vil arbejde på to fronter – dels for, at vi på DIKU bliver endnu bedre til at levere kvalitet til tiden, hvad enten vi taler forskning eller uddannelse – dels at fortælle om det udadtil. Forskning, uddannelse og formidling er fortsat vores væsentligste kerneområder. Vi skal være den naturlige samarbejdspartner for store skandinaviske virksomheder – enten på vores egne præmisser eller i konstellationer med jævnbyrdige samarbejdspartnere.

Formidlingsindsatsen er vigtig – vi skal fortælle samfundet om den værdiskabelse, DIKU – og universiteterne generelt – yder for samfundet. Indadtil skal vi være bevidste om, hvad af det vi gør, der skaber værdi.

Og vi må ikke glemme at tænke strategisk og kigge på de store linjer i vores udvikling. Vi leverer både grundforskning, anvendt forskning og kan indgå i kommercielle projekter i samarbejde med erhvervslivet og myndigheder. Især når vi taler grundforskning kan det være vanskeligt at forudse, hvad der kommer ud af indsatsen på kort sigt. Men vores forskning kan potentielt rykke grænser på sigt, også når der er tale om høj risiko og lang tidshorisont. Stor innovation skabes, når vi får grundforskningen og de kreative ideer i spil. Vi skal turde udforske nye områder og at følge vores intuition, når vi kigger på nye satsningsområder.

Big Data og it-sikkerhed er hot topics i medierne – hvordan ser du DIKUs rolle?

Begge områder har vores store bevågenhed. Vi fokuserer såvel på de voksende datamængder i samfundet som på sikkerheden omkring data. Ingen af disse to områder kan negligeres.

På området Big Data er vi rigtig godt i gang. Vi har en slagkraftig udviklingsplan for vores indsats. Et Big Data Center er under etablering, og vi har inviteret GTS-virksomheden Alexandra Instituttet indenfor, således at vi er klædt på til selvstændigt eller i samarbejde med vores interessenter at løse opgaver på alle niveauer – fra grundforskning over nye anvendelser af big data til løsning af kommercielle opgaver for myndigheder eller virksomheder.

På området it-sikkerhed følger vi udviklingen og tilpasser såvel undervisning som forskningsindsatsen efter de nye behov, der opstår i samfundet. Ud over indsatsen for at beskytte den enkelte borger mod indtrængen i privatsfæren anser jeg det for mindst lige så vigtigt at gå ind i det felt, der handler om de store mængder privatejede data, der ophobes – og potentielt kan udgøre en trussel mod demokratiet. Vi skal bidrage til, at borgeren genindsættes i ejerskabet af sine egne data. Her tænker jeg selvsagt på de tekniske udfordringer som et felt, hvor DIKU kan bidrage.

Hvordan vil du udfylde rollen som leder for instituttets ansatte?

De næste par uger vil i sagens natur være domineret af regeringens seneste spareinitiativer og udmøntningen heraf på KU. Det gør, at den interne organisering af opgaver først og fremmest fokuserer på at holde sammen på stumperne. Dét sagt, så er det min personlige ledelsesstil at uddelegere videst muligt, også ansvaret for hvorledes en opgave løses. Jeg tror, at folk opnår større arbejdsglæde, hvis de selv har friheden til at strukturere løsningen af opgaven.

På KU er vi meget tilbøjelige til at tænke i forankrede processer. Jeg vil gerne, at vi vænner os til i højere grad at tænke i mål. Og får større frihed fra processerne. Selvfølgelig ønsker jeg ikke, at der skal opstå kaos, men det skal være målene, der styres efter – på en koordineret måde. Målene sætter vi i fælleskab, men ansvaret for at nå målene, vil jeg uddelegere.

DIKU er stadig fordelt på 4 adresser – har du ideer til at løse denne udfordring?

Udsnittet viser Universitetsparken 1og Universitetsparken 5. DIKU har derudover afdelinger på KUA og i Sigurdsgade 41

At den nye ledelse er stærkt funderet i Image-gruppen (alle 4 direktionsmedlemmer sidder i dag fysisk i Sigurdsgade-afdelingen) vil jeg forsøge at kompensere for ved at komme rundt på hele DIKU. Det bliver en større udfordring at få input fra hele instituttet og tilsvarende at nå helt ud i alle enheder, når der skal implementeres beslutninger, så folk ved, hvorfor vi gør hvad. Jeg agter at bruge en del tid på Søndre Campus og have en arbejdsplads derude. Og så må jeg jo finde ud af i praksis, hvordan vi får koordineret mellem enhederne. Gode forslag modtages med tak – så vi kan finde de bedste løsninger.

Vi er i dag fordelt på 4 søjler – de tre forskersektioner og den administrative enhed – men jeg vil stræbe efter, at vi i mindre grad tænker i søjler, men derimod i opgaver og løsninger, der går på tværs af enhederne. Vi behøver ikke lade os hæmme af vanetænkning. Mange trives sågar ved at have ben i flere søjler – det være sig sektioner eller sågar flere institutter. Måden kan være at etablere samarbejdsenheder med folk, der har tilknytning til andre institutter. Hvis en indsats kan gavne andre institutter end vores eget, så kan vi også organisere os på en måde, så vi deler med andre. Shared Research eller Shared Services.

P.t. har jeg ingen konkrete planer – over en længere periode har vi set funktioner centraliseres på fakultetsniveau, hvorefter de er gået tilbage til institutniveau. Der er både hensynet til nærheden til brugeren, men omvendt skal der også være kritisk masse. At dele specialister mellem flere enheder kan også være givtigt for personer. Jeg kender det jo fra de seneste 8 år af min karriere, hvor jeg både har arbejdet for DIKU og opbygget virksomheden Biomediq. Jeg vil kigge på hvad vores mennesker kan bruges til og organisere os, så det bliver værdiskabende for alle inklusive den enkelte medarbejder.