Boris Düdder til Politiken: På en måde har bitcoin vokset sig for stor til sig selv

Politiken, 12. december 2017.

Den digitale valuta drives af tusindvis af computere, der arbejder hårdt uden formål. Strømforbruget er på højde med Danmarks samlede forbrug.

Den populære bitcoin fortsætter sin vilde himmelflugt, og i weekenden rundede den digitale valuta en pris på 100.000 kroner for en enkelt bitcoin.

Søndag eftermiddag åbnede den første børs for handel med såkaldte futures med valutaen, der siden starten af året er steget med intet mindre end 1.600 procent – en vækstrate, der for længst har vundet spekulanters opmærksomhed og fået boble-sveden til at dryppe fra alverdens analytikere.

Mens investorer og spekulanter nyder godt af bitcoin-opturen, er historien dog en anden for miljøet. For den vilde vækst har skabt et enormt behov for computere, der kan holde systemet kørende, en proces man kalder for bitcoin mining. De computere kører i stordrift døgnet rundt i enorme serverhaller, fordi de til gengæld bliver belønnet med – ja, du gættede det nok – bitcoins for deres hårde arbejde.

»Det er en miljøkatastrofe, intet mindre. Det er på ingen måde bæredygtigt og i bund og grund helt ude af kontrol«, siger lektor Boris Düdder fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Han har selv programmeret blockchain-løsninger til tyske banker og sidder med i European Blockchain Center i København.

»Alle de her tusindvis af computere står og laver absolut meningsløse og energitunge beregninger til ingen verdens nytte, fordi opfinderne ikke havde overvejet de miljømæssige konsekvenser. Der er ingen, der ville designe et system sådan i dag«, siger han.

Ved at kigge på hvilke typer beregninger computerne laver, kan man estimere det samlede energiforbrug fra alle disse maskiner, der udgør bitcoins centralnervesystem. Og det er ikke småting: Med det nuværende tempo bruger systemet i omegnen af 32 terawatt om året – svarende til cirka hele Danmarks samlede energiforbrug.

Vokset sig for stor til sig selv

Sagen er den, at bitcoin-systemet har en indbygget sikkerhedsmekanisme, der skal forhindre misbrug. Når nye bitcoin-transaktioner verificeres, udløser det en betaling til de computere, der rent faktisk arbejder. Computerne skal derfor ’bevise’, at de har lagt tid og energi i at få systemet til at køre. Og det beviser de altså ved at løse ligegyldige matematiske gåder, som ikke skal bruges til andet end netop det.

»Ideen med bitcoin-netværket er, at man er nødt til at give et proof-of-work. Og det er lidt forenklet, at computeren fortæller systemet: 'Se, nu har jeg brugt så meget energi på de her udregninger – giv mig en belønning'. Derfor er det hele meget energi-intenst«, siger Boris Düdder.

Selv om det mest af alt virker som et ufatteligt spild af energi, er der store gevinster at hente for ejerne af disse serverhaller. Den høje bitcoinpris har skabt et mining-marked på lige knap 100 milliarder kroner om året med el-udgifter på blot en tiendedel.

»På en måde har bitcoin vokset sig for stor til sig selv. Hver gang man laver en bitcoin-overførsel, går der et gebyr til dem, der miner. Og jo højere prisen bliver, desto større bliver incitamentet til at mine endnu mere, og dermed stiger elforbruget. Det er en ond cirkel«, siger Boris Düdder.

Man ved i princippet ikke, hvem der står bag de store serverhaller. Ifølge Boris Düdder kan 70 procent af al regnekraften i netværket dog tilskrives tre navngivne firmaer, som alle ligger i Kina, hvor elektriciteten er billig.

Problemet isoleret til bitcoins

Blockchainen – bitcoin-systemets underliggende teknologi – spås at kunne revolutionere mange brancher inden for alt fra containerstyring i havneanlæg til varekæder og ulandsbistand, fordi det gør det svært at manipulere med dataene, når alt skal verificeres af hele systemet.

Der findes også utallige andre digitale valutaer ud over bitcoin, der benytter sig af af samme teknologi. Men indretningen med de nyttesløse beregninger knytter sig ikke til teknologien som sådan, men er isoleret til bitcoin, siger Boris Düdder. Derfor vurderer han, at den populære cybermønt før eller siden vil blive forladt til fordel for andre løsninger. Og hvis det ikke sker som følge af en politisk beslutning, kommer det helt af sig selv.

»Bitcoin har en naturlig udløbsdato, for det er fra starten designet til at have et meget kort liv. Der er et loft på, hvor mange bitcoins der kan blive skabt, og når vi når dertil, vil der ikke gå længe, før det ikke kan betale sig at holde systemet kørende. Og så vil det dø ud«, siger han.

Læs artiklen i Politiken