Thomas Hildebrandt til Altinget.dk: I fremtiden vil data føre folk ud af arbejdsløshed – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2018 > Thomas Hildebrandt til...

14. august 2018

Thomas Hildebrandt til Altinget.dk: I fremtiden vil data føre folk ud af arbejdsløshed

Offentlig IT

- Får befolkningen tillid til, at deres data er sikre hos staten, kan det markant ændre måden, vi får arbejdsløse i job, siger Thomas Hildebrandt til Altinget.dk. Thomas Hildebrandt kan høres som taler på DIKUs store heldagskonference om gode offentlige it-projekter den 23. august, hvor han fortæller mere sit forskningsprojekt, der skal styrke den offentlige forvaltning.

Artiklen er bragt i Altinget.dk 14. august 2018

Journalist har interviewet DIKUs professor Thomas Hildebrandt om dennes bud på fremtidsscenarier for brug af big data i den offentlige forvaltning. Thomas peger bl.a. på de muligheder, der ligger ibruge data kvalitativt til at blive klogere på, hvordan man bedre kommer i arbejde. Hvad er det gode match mellem borgere og arbejdsgivere? Hans aktuelle forskningsprojekt skal gøre os og lovgiverne meget klogere på, hvordan man udvikler nye modeller, der samtidig tager højde for den enkeltes datasikkerhed. Projektet udføres i samarbejde med jobcentre, KMD, kommuner, Kammeradvokaten og Socialrådgiverforeningen.

På konferencen Gode Offentlige IT-projekter, som KU er vært for den 23. august 2018, vil Thomas Hildebrandt give tilhørerne en indføring i sit aktuelle forskningsprojekt i sit indlæg med titlen: Gevinstrealisering med data-baseret, samskabt og forandringsforberedt digitalisering.

I Altinget.dk citeres Thomas Hildebrandt bl.a. for sit helt personlige bud på fremtidsscenarier om hhv. 5, 10 og 15 år.

Hvis alt går godt, vil vi inden for fem år i højere grad kunne hjælpe arbejdssøgende, arbejdsgivere, uddannelser og lovgivere med at finde hinanden og dermed få arbejdsløse hurtigere i job.

Man vil kunne få vejledning på jobcentret eller via en selvbetjeningsløsning, som rent faktisk baserer sig på data om, hvad der har virket før. Man vil kunne få forslag til veje til et arbejde, til uddannelse, til en sygdomsbehandling eller en kombination af de tre ting.

Der er flere ting, der peger mod den udvikling. Vi har vores forskningsprojekt sammen med blandt andet jobcentre, KMD, kommuner, Kammeradvokaten og Socialrådgiverforeningen. Men der er også et lovforslag ude, der hedder ”Én sag”, hvor man ser på borgeres komplekse sager som én.

Men det er afgørende, at vi finder en måde, hvor borgere bevarer tilliden til det offentliges brug af data. I øjeblikket ser vi desværre en tendens til, at det går den anden vej, fordi vores data i mange år er blevet knyttet til CPR-numre, og der derigennem ikke har været nok sikring imod, at data kan misbruges. Vi skal finde en måde at forhindre, at data kan bruges til formål, som vi ikke er interesseret i.

Der findes forskellige løsningsmodeller for det. I Estland har de e-borger og X-road, hvor man knytter ejerskab til sine data, så borgerne selv kan se, hvad deres data bliver brugt til. I Danmark er der folk, der arbejder på digitale identiteter, hvor data ikke kan sammenkøres af andre end borgeren eller føres tilbage til den enkelte person uden gyldigt formål. Det er teknologisk muligt nu.

Formår vi at sikre tilliden til data, kan vi om 5 år i jobcentrene formentlig se, at der ligger en vejledning, som på baggrund af reel viden fra tidligere sager kan fortælle sagsbehandleren, hvad der virker for andre borgere i lignende situationer og på den måde vise en vej ud af arbejdsløshed.

På den måde kan vi bruge data kvalitativt til at blive klogere på, hvordan man bedre kommer i arbejde. Hvad er det gode match mellem borgere og arbejdsgivere?

Med den udvikling kan vi få møder, hvor både sagsbehandler og borger har mulighed for at være bedre forberedt, og hvor borgeren har større indflydelse på den retning, der bliver valgt.

Læs hele artiklen på Altinget.dk