1970erne – Københavns Universitet

1970'erne

Oprettelsen

Datalogisk Institut blev oprettet i forsommeren 1970. Hermed afsluttedes første fase i instituttets tilværelse. Denne begyndte i 1963 med anskaffelsen af en et regneanlæg (en computer) af typen "Gier" til Matematisk Institut.

"Gier" er en forkortelse for "Geodætisk Instituts Elektroniske Regneanlæg". Den ene af Giers konstruktører, Bjarner Svejgaard Nielsen, blev ansat som afdelingsleder for at varetage undervisning og forskning i tilknytning til dette anlæg.

Gier anskaffes

På kurset "matematik 4" (numerisk analyse) blev det nu muligt at anvende Gier til numeriske beregninger i stedet for elektriske bordregnemaskiner. En del af undervisningen på "matematik 4" blev derfor indføring i programmering. Desuden undervistes der i videregående emner med tilknytning til den løbende datalogiske forskning. Der blev således udviklet en matematisk hjælpefunktion, der var særlig egnet til beregning af eksponentiel- og logaritmefunktionerne. Listeprogrammering blev tilgængelig på Gier på et tidligt tidspunkt. To programsystemer fortjener særlig at blive nævnt: et sæt programmer til at udskrive kurver og tegninger på en grafisk tegnemaskine, og en makrooversætter. Begge systemer fandt udbredelse til andre Gier anlæg i Danmark og i udlandet. Det blev besluttet at oprette en særlig førstedels-uddannelse for matematikstuderende, der ønskede at specialisere sig i datalogi. Kurset "datalogi 1" afholdtes første gang i sommeren 1969 og kurset "datalogi 2" i sommeren 1970 som overbygning på "matematik 4".

KU's edb-udvalg anbefaler...

Udenfor Matematisk Instituts rammer blev den tidlige udvikling præget af Københavns Universitets edb-udvalg, som blev nedsat i sommeren 1966 for at undersøge universitetets behov for elektronisk databehandling. Dette udvalg opridsede en plan indeholdende tre hovedpunkter:

  • Etablering af et databehandlingscentrum ved Københavns Universitet. Centret var tænkt anbragt i en særlig bygning med en stor datamaskine som fælles service og forskningscentrum for alle fakulteter.
  • Etablering af en række mindre datamaskiner ved universitetets institutter til dækning af større lokale edb-behov. Disse lokale anlæg skulle så senere forbindes til datacentret som satellitmaskiner.
  • Etablering af undervisning i datalogi ved alle fakulteter samt oprettelse af en datalogilinie ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultetet.

Og endnu en plan...

I juni 1968 fremkom udvalget med endnu en plan som afstak den kommende udvikling af Københavns Universitets Regnecenter samt planerne for undervisningen i datalogi, som var: at ansøgningen om et professorat i datalogi burde gives højeste prioritet og at man straks efter besættelsen af professoratet burde oprette et institut i datalogi, hvorunder ansvaret for fagets fremtidige udvikling skulle ligge. At datalogilinien, som en variant af matematiklinien ved cand.scient.-studiet, skulle oprettes, således at studerende kunne påbegynde studiet efteråret 1968. At datalogiafdelingen ved Matematisk Institut (senere Datalogisk Institut) skulle være rådgivende ved den undervisning, der skulle gives i datalogi og programmering ved de forskellige fakulteter, og at man ved afdelingen skulle stille lokaler til rådighed for de lærere, som skulle afholde denne undervisning.

Den første professor i datalogi

September 1969 tiltrådte dr. phil. Peter Naur professoratet i datalogi. Han havde fra sit arbejde ved A/S Regnecentralen haft tæt kontakt med den tidlige udvikling af datalogien i Danmark såvel som internationalt. Han var således sekretær for en international arbejdsgruppe, der udformede programmeringssproget Algol.

Udbygningen

Styrelsesloven trådte i kraft 1970, et år efter instituttets oprettelse. I takt med afklaringen af denne lov blev instituttets administrative funktioner opbygget og Datalogisk Institutråd og Datalogisk Studienævn blev stiftet. Indtil 1974 lå instituttet i økonomisk henseende direkte under konsistorium, men herefter gik det over til Det Naturvidenskabelige Fakultet som et medlem af Matematisk Centralinstitut. Indtil 1972 havde instituttet lokaler i H.C. Ørsted Instituttet, men flyttede derefter til Sigurdsgade 41, i en bygning hvor Regnecentret for Københavns Universitet (RECKU) flyttede ind året efter.

Ved oprettelsen i 1970 havde instituttet 1 professorat, 3 amanuenser, 3 lektorer og 3 kandidatinstruktorer. Instituttet underviste 500 studerende på første del og 50 på anden del. I 1977 havde instituttet 1 gæsteprofessorat, 2 professorater, 8 lektorer, 5 adjunkter samt 5 administrative medarbejdere. Der undervistes 600 studerende på første del og 250 på anden del.