Beretning fra en af DIKUs første studerende 

Her fortæller en af DIKUs første studerede, Kjeld Wetlesen, om den første tid på DIKU:

"Jeg startede i 1969 med at læse ren Matematik med sigte på at blive gymnasielærer. Det foregik i meget upersonlige rammer på H.C. Ørsted Instituttet. En dag så jeg opslag om præsentation af det nye Datalogisk Institut, der ville blive præsenteret af blandt andet Peter Naur i auditorium 4. Jeg mødte op til et propfuldt auditorium, og hørte de spændende tanker om datalog uddannelsen. Uddannelsen i EDB var ellers dengang et brevkursus eller hos en leverandør, f.eks. IBM. Det her var noget andet.

Straks efter sommerferien begyndte jeg på det første kursus, Matematik 4. Tidligere var det Numerisk Analyse på regnemaskiner. Nu blev det et programmeringskursus i Algol. Opgaverne blev indkodet på hulstrimler og afviklet om dagen på GIER 2, der stod i kælderen på HCØ. Vi var cirka 60 nye datalogi-studerende det første år. Om natten kunne GIER reserveres et kvarter ad gangen til solo-kørsel. GIER var en venlig maskine, der blandt andet var udstyret med højtaler, hvis lyde man snart kunne genkende. GIER brokkede sig højlydt ved syntaksfejl, og uendelige løkker i programmet gav lyd som en plade, der kørte i rille.

Snart flyttede Datalogisk Institut til Sigurdsgade 41. I forbygningen boede DIKU. I bagbygningen indrettede RECKU sig som regnecenter med en Univac 1100 i centrum. Den havde vi studerende adgang til via hulkort og en Remote Job Entry konsol. Ikke samme familiære adgang som til GIER. Undervisning var dels traditionelle forelæsninger, hvor H. B. Hansen og Nils Andersen underviste, og derudover havde lærerne indspillet bånd med foredrag over programmel og maskinel, som vi holdvist overhørte.

Med så få studerende var det sociale liv i Sigurdsgade meget stærkt. Samlingspunktet var noget så gammeldags som et kortspil, der blev spillet i kantinen. Der blev afholdt årlige turneringer og udgivet flere bind om Agurk-spillets hemmeligheder og særlige fagsprog. Spil på elektronhjerner var netop i sin vorden. Instituttet rådede over en Digital Gt42 grafisk terminal, der havde et todimensionalt månelandingsprogram. Flere studerende lavede deres egne spil. F.eks. havde Erik Meiling udviklet et poker spil til GIER, hvor GIER spillede den ene hånd og administrerede kortene for os andre.

Datalogisk Institut blev oprettet netop som studenteroprøret rullede hen over universitetsverden, men bølgen ramte ikke rigtigt DIKU. Vi fik studerende fra Århus, der var længere fremme i skoene, men vi var ikke rigtigt modtagelige. Vi havde en institutbestyrer Flemming Sejergaard, der selv var studerende. Hvordan skulle man så lave revolution? Jeg husker en forelæsning, hvor en anden studerende kom ind i lokalet og hilste med hævet knytnæve "Rød Front". Han blev modtaget med isnende tavshed.

I 1975 blev jeg færdig som datalog med Peter Naur som vejleder. Jeg var meget spændt på at se, om datalog prædikatet var salgbart. Undervejs i studiet havde jeg mødt nogen, der mente, at EDB var en døgnflue, og jeg kunne da også se, at en del markedsføring af datalog-studiet var påkrævet. Job fik jeg dog med det samme, og lige siden har jeg arbejdet inden for området. En døgnflue kan man vist ikke kalde det."