3D-gennembrud: Nu kan alle printe en interaktiv model af hjernen
En ny metode udviklet af forskere på Københavns Universitet gør det muligt for alle at printe interaktive ting i 3D. Det kan for eksempel være modeller af hjernen, som lærere i fremtiden kan bruge som redskab i undervisningen.
Du kan efterhånden printe det meste med en 3D-printer. Både briller, bygninger, høreapparater – ja selv et nyt hofteben - skabes med få materialer, som kobles op på printeren, der lag for lag, bygger det ønskede objekt. Det virker nærmest magisk.
Og nu er der kommet endnu mere stjernestøv over teknologien. Forskere fra blandt andet Datalogisk Institut på Københavns Universitet har nemlig fundet en let anvendelig metode til at gøre 3D-printede genstande interaktive.
”Det vilde ved vores teknik er, at alle i princippet kan bruge den til at printe genstande og gøre dem interaktive – dvs. lagre information til specifikke dele af genstanden. For eksempel kan man printe en model af hjernen, en knogle eller en celle, som kan bruges af lærere i undervisningen,” siger Carlos Eduardo Castillo, der er ph.d.-studerende på Datalogisk Institut og en af forskerne bag det nye studie.
Fra statisk objekt til interaktivt undervisningsredskab
Det lyder måske helt vildt, at du selv skulle kunne printe en model af hjernen. Men hvis du kan tegne den i 3D, kan du også printe den – og det gælder faktisk over hele linjen, forklarer Carlos Eduardo Castillo. Den helt nye opdagelse er dog, at man ved hjælp af en luftkompressor og tryksensorer kan gøre ellers døde ting interaktive.
”Vi har fundet en metode, vi kalder airflow-metoden (lufttryksmetoden), hvor vi puster luft ind i de 3D-printede genstande med tynde slanger og har små udgange på objektet, hvor vi kan måle, hvis man trykker på det udefra via en computer,” siger Carlos Eduardo Castillo.
Han forestiller sig, at metoden i fremtiden kan bruges i undervisningen, hvor eksempelvis elever i biologi kan sidde med hver deres model af hjernen og ved at trykke på for eksempel frontallapperne, får information om netop det center via en computer.
Udover, at det kan bruges som redskab i undervisningen, kan metoden også være brugbar for mennesker med for eksempel synshandikap, håber Carlos Eduardo Castillo:
”Man kan forestille sig, at når en blind person sidder med en ting og ikke helt ved, hvad der er, hvad, kan man lagre information i genstanden og få læst op, at ’her er næsen’ og ’og her er øret’,” siger han.
Adgang for alle – ikke kun eksperter
Et andet aspekt, der ifølge Carlos Eduardo Castillo gør airflow-metoden unik, er, at den i princippet kan bruges af alle mennesker.
”Det tager ikke mere end 10 sekunder – eller måske et par minutter – at koble slanger til din genstand, puste luft ind i den og derefter registrere, hvor du trykker på dit printede objekt,” siger han.
Det eneste, du skal bruge er altså en 3D-printer, som du kan få for alt mellem 1.500 kr. og 15.000, en luftkompressor og en tryksensor.
”Du har slet ikke brug for nogen træning eller stort kendskab på forhånd. Du kan bare se vores video med metoden og gå i gang,” lyder det fra Carlos Eduardo Castillo.
Den næste udvikling af studiet, der er et bidrag til The ACM CHI Conference on Human Factors in Computing Systems, er at finde en metode til opnå flere trykpunkter på de 3D-printede objekter. Lige nu kan man måle tryk fra 12 forskellige punkter på sin genstand.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Carlos Eduardo Tejada
Ph.d.
Datalogisk Institut
Københavns Universitet
+45 31 69 08 77
ct@di.ku.dk
Ida Eriksen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
+45 93 51 60 02
ier@science.ku.dk