16. september 2021

Brobyggeren, der åbnede datalogifaget op

Forskerportræt

Programmeringssprog og algoritmer har aldrig sagt professor Jørgen Bansler så meget. I en verden, der hastigt blev digital, ville han hellere undersøge, hvad der skete ude i de mange organisationer og virksomheder, som tog de nye teknologiske muligheder til sig. Han har bygget bro mellem datalogi, humaniora og samfundsvidenskab, og efter 35 års forskerkarriere bliver han nu professor emeritus.

Portræt af professor Jørgen Bansler
Jørgen Bansler var med til at kickstarte et nybrud i datalogisk forskning. Han er anerkendt for sin tværfaglige forskning og sit arbejde med at parre datalogi med andre fagområder.

I mere end 35 år har Jørgen Bansler forsket i samspillet mellem teknologi og organisationer. For 30 år siden var dét et nybrud i datalogisk forskning, hvor de fleste forskere før den tid havde beskæftiget sig med rent tekniske områder.

- Hvad ville konsekvenserne blive af at IT pludselig rullede ud over virksomhederne? Hvilke udfordringer ville der opstå, og hvordan kunne man omvendt lykkedes med at bruge IT-systemer på en hensigtsfuld måde? Det var sådanne spørgsmål, der optog mig i begyndelsen af min karriere – og stadig gør det i dag, fortæller Jørgen Bansler.

Hans forskning associeres oftest med det tværfaglige forskningsfelt Computer Supported Cooperative Work (CSCW), der fokuserer på den praktiske anvendelse af IT. Feltet opstod i takt med, at IT i løbet af 1990’erne begyndte at blive anvendt til mere komplekse områder.

- Anvendelsen af IT startede med, at man automatiserede en del rutinepræget arbejde, såsom løn og regnskab. Det var ikke så svært. Men så begyndte man at tage fat på komplekse opgaver, for eksempel inden for sundhedssektoren. At lave velfungerende elektroniske sundhedsjournaler viste sig at være langt sværere end bogholderi. Det kunne dataloger ikke klare alene; de var nødt til at samarbejde med andre faggrupper, fortæller Jørgen Bansler.

Han har gennem tiden lavet projekter med store, danske virksomheder og organisationer såsom Novo Nordisk, LEGO og Nordea samt Rigshospitalet og Bispebjerg hospital om design og implementering af IT-systemer. Lige fra de første intranet i 1990’erne til elektroniske svangrejournaler og senest Sundhedsplatformen.

Fra introvert til ekstrovert institut

Drivkraften i Jørgen Banslers arbejde har været at skubbe på en udvikling, hvor det tværfaglige samarbejde blev styrket. Også på uddannelsessiden, hvor han tog initiativ til oprettelsen af den populære, tværfaglige uddannelse Kommunikation og it.

Efter 10 år på Danmarks Tekniske Universitet valgte Jørgen Bansler i 2007 at søge den ledige stilling som institutleder på Datalogisk Institut. Det var ikke første gang, at Jørgen havde siddet i dén stol, idet han også havde været institutleder på Datalogisk Institut fra 1993-1995.

I årene derimellem var det gået ned ad bakke for instituttet. Studieoptaget var historisk lavt, og den daværende rektor på Københavns Universitet havde ligefrem overvejet at nedlægge instituttet. I stedet blev man enige om at forsøge at åbne instituttet op overfor andre fag – og den udvikling blev Jørgen Bansler ansat til at stå i spidsen for.

- Jeg syntes, det lød som en spændende udfordring at skulle forandre instituttet fra at være introvert til ekstrovert. Jeg gik i gang med at etablere nogle tværfaglige uddannelser, blandt andet Kommunikation og it, fortæller Jørgen Bansler og fortsætter:

- Med internettets fremkomst var der opstået et behov for samarbejde mellem humaniora og datalogi. IT var ikke længere en regnemaskine, som det blev opfattet som i begyndelsen. Med internettet blev det i højere grad et kommunikationsmiddel. En uddannelse i krydsfeltet mellem kommunikation og it var helt oplagt, og jeg troede på, at vi kunne få mange til at interesse sig for den kombination, især kvinder. Jeg ringede til Klaus Bruun Jensen (professor på Institut for Kommunikation), og han syntes heldigvis også, det var en god ide.

Således slog Kommunikation og it dørene op i 2007 og var fra start en succes. Uddannelsen er stadig yderst populær, og arbejdsløsheden blandt kandidaterne er nærmest ikkeeksisterende. Jørgen Bansler var derudover i samme periode med til at tage de første spadestik til uddannelsen i Sundhed og informatik, som også lever i bedste velgående i 2021.

Vi skal også interessere os for mennesket

Spørger man nogle af dem, der kender Jørgen Bansler bedst i professionel sammenhæng, er der heller ingen tvivl om, at hans arbejde med at åbne datalogifaget op er et af hans væsentligste bidrag.

- Jørgen er en brobygger. Hans projekter har dannet grundlag for en tværfaglighed, som vi gerne vil føre videre. Han har vist os, at vi, der er mere teknisk interesserede, har godt af at interessere os for mennesket også, siger professor Thomas Hildebrandt, der er sektionsleder for Software, Data, People & Society-sektionen, som Jørgen Bansler er tilknyttet.

Fokus på at tilpasse datalogifaget til omverdenen er netop dets livline, mener Jørgen:

- Datalogifaget bevæger sig altid efter teknologiens udvikling, og siden jeg startede, er faget blevet meget bredere. Dengang var der mere fokus på, hvad vi kunne. I dag ved vi, at vi kan lave nok så mange algoritmer, men vi bliver også nødt til at forholde sig til, hvordan vi anvender dem etisk forsvarligt. Et er, hvad man kan, noget andet er, hvad der er hensigtsmæssigt.

 

 

Kontakt

Jørgen Bansler
Professor (emeritus pr. 1. oktober 2021)
bansler@di.ku.dk 

Caroline Wistoft
Kommunikationskonsulent
cawi@di.ku.dk

Læs også