26. september 2022

Derfor gør apps os stressede

Mental sundhed

Det stresser os, at apps indsamler vores personlige data. Ifølge ny forskning fra Københavns Universitet, der har målt hvor ’klamme’ apps kan føles for brugerne, er der behov for handling fra industri og politikere.

Foto af en mand på en mobiltelefon
Foto: Getty Images

Man kunne tro, at brugerne ville fravælge produkter, som giver dem en kronisk utilpas fornemmelse, men det er ikke tilfældet for apps. Selvom undersøgelser viser, at vi bliver følelsesmæssigt stressede af, at apps indsamler personlige oplysninger om os, bliver vi ved med at bruge dem.

”Man skulle næsten tro, at vi betragter følelsen af ubehag som en uundgåelig del af brugeroplevelsen. På en eller anden måde er vi blevet trænet til at leve med at være følelsesmæssigt stressede. Men spørgsmålet er, om det kan forsvares at behandle mennesker og deres følelsestilstand så elendigt,” siger Irina Shklovski, der er professor ved Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Hun er forfatter til en videnskabelig artikel om emnet, som i år blev valgt som Best Paper ved en af de førende internationale konferencer inden for menneskelige faktorer i computervidenskab.

Den virkelige nyhed i studiet, som ligger bag artiklen, er et nyt værktøj, som Irina Shklovski har udviklet sammen med amerikanske kolleger. Metoden måler graden af stress, som brugeren føler.

”De fleste af os kender nok fornemmelsen af at være utilpas, når vi downloader en app, men som regel er det svært at sætte fingeren på, hvad problemet præcis er. Derfor besluttede vi os for at udvikle en metode til at måle graden af utilpashed,” siger Irina Shklovski.

Accepterer du vilkårene? Ja da!

Forskerne delte problemet ind i tre elementer, som alle bidrager til at gøre en app klam. For det første skal appen overskride brugerens personlige grænser, for det andet skal den gøre det uventet, og for det tredje skal der være en underliggende, men udefinerbar trussel. Høj score i alle tre kategorier summer op til en særdeles klam app.

”Vel at mærke taler vi om det følelsesmæssige respons. Selv i en situation, hvor alting objektivt er fint – for eksempel fordi der eksisterer en teknisk løsning, der sikrer mod misbrug af de indsamlede data – kan brugeren godt være utilpas,” understreger Irina Shklovski.

Den nyudviklede målestok for klamhed satte forskerne i stand til at undersøge, hvordan forskellige forandringer påvirker brugernes oplevelse.

I alt deltog 751 personer i forsøget. Deltagerne blev delt ind i grupper, som skulle vurdere deres oplevelse under forskellige modeller. Alle situationer tog udgangspunkt i en fiktiv app, ”Remember Music”. Helt som adskillige virkelige apps er Remember Music i stand til at genkende sange og melodier. Det vil sige, at hvis man for eksempel går ned ad gaden og hører en sang, der lyder fra et åbent vindue, kan app’en fortælle titel og kunstner.

”Ligesom i den virkelige verden skulle forsøgsdeltagerne først acceptere brugervilkårene for appen. Og lige som i den virkelige verden accepterede de uden at læse vilkårene,” siger Irina Shklovski.

Mere brugerkontrol afhjælper ikke stress

I én model indsamlede appen brugerens lokation. I en anden model begyndte den uopfordret at komme med forslag til musik af de kunstnere, som var identificeret. Og i en tredje model begyndte appen af lægge oplysninger ud på Facebook, om hvilken musik brugeren lyttede til. Samtidig fik en undergruppe af forsøgsdeltagerne mulighed for at kontrollere appen ved selv at kunne godkende eller afslå, om appen lagde oplysninger om deres musikvaner på Facebook.

”Vi havde forventet, at gruppen med kontrol ville føle mindre ubehag, men overraskende var det ikke tilfældet," kommenterer Irina Shklovski. Det er en vigtig ny information, tilføjer hun:

”Advokater og organisationer, som arbejder for at højne brugernes private datasikkerhed, har ofte fokus på at forbedre brugerens kontrol. Det kan der være andre gode grunde til at gøre, men desværre peger vores forskning på, at det ikke vil afhjælpe brugerens tilstand af følelsesmæssigt stress.”

Opgør med et udbredt dogme

Som en del af eksperimentet skulle deltagerne vurdere deres egen grad af digital kompetence.

”Vi forestiller os almindeligvis, at personer, som har en høj grad af digital kompetence, vil forholde sig mere kritisk til apps. Men endnu engang blev vi overraskede – for det forholder sig lige omvendt. I jo højere grad, du anser dig selv for at være digital kompetent, jo mere sandsynligt er det, at du vil fortsætte med at bruge en omklamrende app,” siger Irina Shklovski.

Det fjerner tæppet under et udbredt dogme:

”Man hørte ofte repræsentanter for industrien og offentlige myndigheder sige, at det handler om personlig datahygiejne. Med andre ord, at jo mere digitalt kompetente brugerne bliver, jo mere vil de fravælge de mest omklamrende apps til fordel for de mindre omklamrende. På baggrund af vores forskningsdata må vi sige, at der ikke er baggrund for at lægge ansvaret over på forbrugerne på den måde. Hvis vi ønsker, at tingene skal blive bedre, er det app-udviklerne og de ansvarlige politikere og myndigheder, som skal skabe forandringen,” slutter Irina Shklovski.

Kontakt

Irina Shklovski
Professor
Datalogisk Institut og Institut for Kommunikation
Københavns Universitet
Mail: ias@di.ku.dk
Telefon +45 35 32 81 00

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mail: maho@science.ku.dk 
Telefon: +45 22 95 42 83

Emner

Læs også