Ny forskning skal undersøge, hvordan samarbejde giver børn mod på science

Naturvidenskab er en holdsport. Og som alle andre holdsport kan deltagerne både støtte hinanden og trække stemningen ned. 

I et nyt forskningsprojekt skal forskere undersøge, hvordan måden elever samarbejder påvirker deres evne til at være vedholdende og konstruktive i mødet med naturvidenskaben.  

“En modig og frejdig tilgang til arbejdet med naturvidenskab er enormt vigtig,” forklarer Morten Misfeldt, professor ved Københavns Universitet og leder af projektet, der tæller forskere fra Datalogisk Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU samt Center for Grundskoleforskning ved AU. 

“Når elever skal føle succes med naturvidenskaben, så kræver det ofte, at grupper af elever bliver ved med at reflekterer over det, de opdager sammen – selv når målinger driller, eller pH-papiret ikke skifter til den rigtige farve,” siger han.  

Elever i grupper påvirker hinanden 

Med 7,6 millioner kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden vil forskerne måle, hvordan elever interagerer i en gruppe og sammenholde det med både elevernes opfattelse af naturvidenskaben og resultatet af deres gruppearbejde.  

“Vi tror, at eleverne i grupperne påvirker hinanden rigtig meget,” siger Liv Nøhr, der bliver tilknyttet projektet som ph.d.-studerende. 

“To grupper af elever kan have vidt forskellige opfattelser af, hvorvidt de er gode til naturvidenskab, selvom resultatet i deres eksperiment er det samme.”  

Fra eksisterende litteratur ved vi, at oplevelsen af at fejle påvirker børn forskelligt, forklarer lektor ved Københavns Universitet Adrienne Traxler.  

“Hvis vi kan pege på nogle af de dynamikker, der gør at nogle grupper kan klø på, selv når det driller, så kan vi også bedre skabe undervisning, der lærer børn ikke at opleve naturfaglige udfordringer som personlige nederlag,” siger hun.  

“På sigt håber vi, at vores projekt vil hjælpe os til at forstå, hvad der får forskellige børn til at opleve sig selv som “doers of science”.”   

Innovativ dataindsamling 

Hvert år besøger skoleelever i tusindvis LIFE Campus, hvor de arbejder med naturvidenskabelige opgaver i grupper. Det giver en unik mulighed for ikke bare at observere elevers samarbejde, men også måle det, forklarer Daniel Spikol, lektor ved Københavns Universitet. 

“Indtil nu har det været svært at kvantificere kvaliteterne ved samarbejde i undervisningen, hvilket begrænser vores forståelse af gruppedynamikker,” siger han.  

“Med de seneste teknologiske fremskridt har vi nu potentialet til at opnå større forståelse. Et af vores hovedformål er at opnå indsigt for bedre at kunne bruge gruppearbejde i skolen.” 

Til formålet vil forskerholdet udvikle en innovativ teknik, der kan give et væld af data om eleverne gruppeadfærd til at forstå, hvor eleverne bevæger sig hen, hvem de taler med, og hvem der taler meget. Alt sammen på en måde, der respekterer elevernes privatliv. 

Det vigtige skal måles 

I den multimodale datastrøm over aktiviteter vil forskerne forsøge at identificere tegn på, hvordan en gruppe håndterer, at eksperimenterne ikke giver de forventede resultater. Og hvad der kendetegner de grupper, der formår at reagere konstruktivt på udfordringerne, siger Morten Misfeldt.

En modig og frejdig tilgang til arbejdet med naturvidenskab er enormt vigtig.

“Vi ser desværre, at nogle elever har det dårligt med naturvidenskabelige fag. De kan få matematik og naturfagsangst eller føle, at de bliver koblet af undervisningen,” siger professoren. 

“Hvis vi skal kunne forbedre undervisningen, er det kritisk at vi kan pege på, forklare og måle de afgørende faktorer. Med det her projekt håber vi at forbedre vores evne til at tale om de samarbejdsmønstre, der kan være med til at give eleverne mod til at takle naturfaglige udfordringer.”