Danske forskere vil udvikle algoritmer til mental sundhed
Med 20 millioner kroner i støtte fra Lundbeckfonden skal en gruppe forskere teste, hvor gode algoritmer baseret på kunstig intelligens er til at løse virkelighedens udfordringer med håndteringen af borgere med mentale sundhedsproblemer.

Lektor Melanie Ganz-Benjaminsen fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet har netop modtaget en bevilling på 20 millioner kroner fra Lundbeckfondens Collaborative Projects-program. Bevillingen skal støtte udviklingen af forskningsprojektet TRUSTMIND, der undersøger brugen af kunstig intelligens (AI) inden for mental sundhed – med et særligt fokus på depression.
TRUSTMIND-projektet bygger videre på forskning fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, hvor Melanie Ganz-Benjaminsen også er tilknyttet. Rigshospitalet vil derfor levere den nødvendige data til projektet.
De europæiske sundhedssystemer er under pres, især når det gælder psykiatrien. Lange ventetider på diagnostik og behandling er en udfordring, og i Danmark venter patienter i gennemsnit 92 uger på en speciallægekonsultation. Med TRUSTMIND-projektet vil forskerne undersøge, hvordan AI kan bruges til for eksempel at forbedre prioriteringen af sundhedsressourcer – men med et kritisk blik på teknologiens begrænsninger, forklarer Melanie Ganz-Benjaminsen.
- Vi udvikler ikke bare AI-algoritmer for at løse problemerne, men for at forstå deres svagheder og udfordringer i en realistisk kontekst, forklarer Melanie Ganz-Benjaminsen.
Kunstigt intelligente beslutninger?
Formålet med projektet er ikke at skabe færdige værktøjer til klinisk brug, men derimod at simulere en udviklingsproces for AI-algoritmer til mental sundhed. Med adgang til omfattende datasæt fra danske registre og eksisterende forskningsprojekter vil projektet identificere de fejl og begrænsninger, der kan opstå, når komplekse algoritmer anvendes på virkelige data.
Ifølge Melanie Ganz-Benjaminsen er ønsket at skabe et testmiljø, der kan afsløre de udfordringer, som kan forventes, hvis kunstig intelligens tages i brug til beslutningstagning i sundhedsvæsenet.
- Vi trækker på erfaringer fra andre sektorer, som allerede bruger algoritmer til beslutningstagning, for eksempel inden for rekruttering og retssystemet. Vores projekt er særligt relevant inden for psykiatrien, hvor der allerede i Danmark udvikles prædiktive algoritmer, der sigter mod at reducere genindlæggelser, siger Melanie Ganz-Benjaminsen.
Samarbejde på tværs af fagdiscipliner
TRUSTMIND samler forskere fra neurovidenskab, datalogi og medicin, suppleret af eksperter inden for etik og jura.
Lektor Melanie Ganz-Benjaminsen fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet skal samarbejde med professor Aasa Feragen fra DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og professor Merete Osler fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (CCRP-RH) og Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
De to øvrige samarbejdspartnere er, fra området etik, lektor Sune Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO KU), og fra området jura, lektor Katharina Ó Cathaoir fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet (LAW KU).
Kontakt
Melanie Ganz-Benjaminsen
Lektor
Datalogisk Institut, Københavns Universitet
ganz@di.ku.dk