Hvordan fuglearter gjorde ny professor Serge Belongie verdenskendt

"Ville det ikke være cool, hvis vi kunne fotografere en hvilken som helst fugl der flyver forbi og få en computer til at fortælle os arten?"

Hvad der begyndte som en tilfældig tanke under en frokostsnak med kollegaer ved University of California, San Diego, skulle vise sig at blive et afgørende øjeblik i Serge Belongies karriere. I dag, 11 år senere, er adskillige start-ups udsprunget af idéen om fuglene, og hans navn forbindes med en række innovative værktøjer inden for computer vision og maskinlæring.

På grund af sin ekspertise inden for kunstig intelligens var Serge Belongie et oplagt valg til stillingen som direktør for Danmarks nye pionercenter for kunstig intelligens-forskning, der åbner i København i slutningen af 2021.

I København får Serge Belongie en dobbelt titel som direktør for pionercenteret for kunstig intelligens og som professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU). Pionercentret placeres på Københavns Universitets campus, men dets aktiviteter vil også involvere Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet og Aarhus Universitet. 

Et fantastisk forskningsmiljø

Serge Belongie har allerede i nogle år været tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som æresprofessor.

- Ideen om at lave noget på tværs af de fem danske universiteter, der alle er førende inden for især computer vision, dukkede op i min tid på DTU. Jeg fandt umiddelbart ideen interessant, men var ikke klar over, at den ville indeholde en rolle for mig, indrømmer han.

- Det har helt sikkert været et stort skridt for mig at skulle flytte til Europa. En del af min motivation kommer fra mit privatliv, da min kone er dansk, men faktisk har jeg besøgt de skandinaviske lande flere gange, før vi mødtes. Allerede som bachelorstuderende besøgte jeg København, Stockholm og Oslo. Jeg har altid ment, at forskningsmiljøet her er fantastisk, siger Serge Belongie.

En anden attraktiv faktor for en datalogiforsker er måden vi i Danmark håndterer data på:

- Selvom der i Danmark foreligger strenge foranstaltninger for at beskytte borgernes personlige oplysninger, er det stadig relativt enkelt at arbejde med anonymiserede data. Tag for eksempel professor Mads Nielsens arbejde med computeranalyse af brystkræftbilleder. Noget lignende ville være meget svært at lave i USA, primært fordi dataene ikke er centraliseret som i Danmark, forklarer Serge Belongie.

Fageksperter tager tingene til næste niveau

Tilbage til den oprindelige idé om at lære en computer at identificere fuglearter, som Serge Belongie og hans kolleger lykkedes med. Serge Belongie skabte herefter en platform til billedgenkendelse som kombinerer computerens evner og menneskelige evner.

- Da vi begyndte at udvikle vores første værktøj til genkendelse af fuglearter, indså vi hurtigt, at vi var nødt til at tale med eksperter uden for datalogi. Det var en berigende oplevelse at tale med fagfolk fra andre områder. Dette er en filosofi, som jeg har taget til mig og brugt siden. Kun ved at engagere dig i de mennesker, som din idé involverer, kan du tage tingene til det næste niveau, fortæller Serge Belongie.

Han vil til enhver tid anbefale den samme tværfaglige tilgang til de ph.d.-studerende og andre unge videnskabsfolk, der vil blive involveret i pionercentret.

- Jeg vil gerne understrege, at centrets aktiviteter er videnskabelige. Vi skal ikke være en rugemaskine for start-ups. Dog er det vigtigt, at vi maksimerer den samfundsmæssige effekt af kunstig intelligens-forskningen. Med det for øje har vi identificeret en række kerneområder, som vi ønsker at tage fat på, siger Serge og fortsætter:

- Eksempler er sundhedsteknologi, offentlig transport og klima. Nogle gange er spin-outs den bedste måde at sikre påvirkning af samfundet på, men det primære mål med projekterne bør altid være videnskabeligt. Det er en hårfin grænse at bevæge sig på. Det er dog ikke noget nyt for mig, siger Serge. 

Succesrige start-ups

Skulle et projekt føre til en eller anden form for iværksætteri, kan Serge Belongie dog bidrage med et godt råd eller to.

- At kunne artsbestemme fugle er yderst nyttigt i biologisk forskning, men vi fandt hurtigt ud af, at softwaren bag applikationen også var interessant i mange andre sammenhænge. Blot for at give et eksempel, udvikler en af ​​de start-ups, som vi igangsatte, software der hjælper brugerne med at organisere deres personlige fotos, forklarer Serge Belongie.

Denne start-up, Anchovi Labs, blev senere opkøbt af DropBox, Inc. Serge Belongie har også været med til at stifte Digital Persona – verdens første leverandør af massemarkeds identifikationsudstyr til fingeraftryk – senere erhvervet af Crossmatch, Inc; og computer vision-selskabet Orpix, Inc.

Efter hans indledende gennembrud inden for artsgenkendelse har Serge Belongie opretholdt sin interesse for dette område. Og her fandt han endnu en dansk forbindelse. Det viser sig nemlig, at GBIF (Global Biodiversity Information Facility) har hovedsæde på Zoologisk Museum i København – blot en stenkast fra Datalogisk Institut.

- GBIF er et imponerende initiativ, som en række statslige institutioner deltager i. For en computer vision-forsker har de mange spændende datasæt. Dog skal vi altid huske, at en stor samling af data ikke er videnskab – men det er et potentiale for at lave videnskab!