Topforsker fra USA og 350 millioner kroner skal løfte dansk forskning i kunstig intelligens til nye højder

Københavns Universitets observatorium på Østervold i centrum af København blev oprindeligt brugt til at lede efter nye stjerner og planeter i himmelrummet. Men fra slutningen af året bliver observatoriet forhåbentlig hjemsted for det første danske pionercenter og dermed det fysiske udgangspunkt for forskning i kunstig intelligens.

Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og VILLUM FONDEN går nemlig nu i kontraktforhandlinger med danske universiteter om etableringen af det hidtil største forskningscenter i Danmark om kunstig intelligens. Med en finansiering på godt 350 millioner kroner fra fondene samt deltagelse fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, IT-Universitetet og Københavns Universitet, vil centeret blive den mest ambitiøse satsning på forskning i kunstig intelligens nogensinde på dansk jord.

”Jeg er glad og stolt over, at Københavns Universitet forventes at skulle være vært for pionercentret. Det er et helt unikt samarbejde mellem fonde og universiteter som her vil pulje kræfterne for at forske i en af vor tids helt store teknologier. En teknologi, som har potentiale til at løse en lang række samfundsudfordringer,” siger Katrine Krogh Andersen, dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Forudsigelse af sygdomme og klimaforandringer

Centret skal efter planen ledes af Københavns Universitet med forankring i Datalogisk Institut (DIKU) og den amerikanske topforsker på området, Serge Belongie, som i dag har sin daglige gang som professor og prodekan på Universitetet Cornell Tech i USA. Han ansættes som professor på DIKU.

”Danmark har en fantastisk velordnet dataindsamling på tværs af offentlige institutioner – data, som gør det muligt at udnytte mulighederne i kunstig intelligens og fx forudsige de tidligste stadier af brystkræft, overvåge truede dyrearter eller gøre byplanlægning smartere,” siger professor Serge Belongie, kommende direktør for pionercentret.

Forudsigelse og forebyggelse af sygdomme, overvågning af klimaforandringer og biodiversitet samt energi og infrastruktur, er tre ud af i alt 10 væsentlige samfundsudfordringer, som pionercentrets forskning vil blive centreret omkring.

Hver af de ti fokusområder får tilgang af topforskere, som i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner i løbet af fem til syv år skal bruge kunstig intelligens til at løse en lang række samfundsudfordringer gennem forskning, innovation og spin out-virksomheder.

Et nyt dansk brand

Ud over de ”hårde” discipliner inden for kunstig intelligens så som virtual reality, machine learning og deep learning skal pionercentret også arbejde indgående med de etiske aspekter i AI og, hvordan man designer teknologier bygget på kunstig intelligens, så de bliver accepteret og forstået af de mennesker, som skal bruge dem.

”Den første hype over, hvad kunstig intelligens kan udrette ved hjælp af store datamængder og avancerede algoritmer er begyndt at lægge sig. Nu skal det også kunne forklares, hvordan en kunstig intelligens kommer frem til sin forudsigelse, så det ikke længere er en sort boks, som ingen helt forstår, men som vi baserer en masse vigtige beslutninger på,” siger Serge Belongie.

Han fremhæver blandt andet LEGO, dansk design og arkitektur som eksempler på et veludviklet socio-teknisk landskab i Danmark og et udtryk for en kultur, hvor mennesker og teknologi arbejder sammen. En kultur som han gerne vil tilføje noget hypermoderne.

”Hvis vi for alvor lykkes med vores mål i centret, så vil der opstå et helt brand omkring kunstig intelligens og Danmark, som resten af verden har set det med fx møbeldesign og arkitektur,” slutter Serge Belongie.

Emner