Hurtigere viden om bivirkninger via kunstig intelligens

Forskningsprojektet PHAIR – Pharmacovigilance by Al Real-time Analyses – vil gøre det muligt at opfange uønskede virkninger af medicin hurtigere og derved øge kvaliteten af behandling med lægemidler. Det skal ske ved at kombinere nationale sundhedsdata og anvende kunstig intelligens i form af algoritmer og mønstergenkendelser. Data i projektet omfatter blandt andet nationale sundhedsregistre, patientjournaler og patienternes egne oplevelser af bivirkninger.

Større viden om bivirkninger

Projektets første case er Covid-19-vaccinerne. Projektet vil dermed både uddybe specifik viden om vaccinernes eventuelle bivirkninger og bidrage med nye komplekse metoder, der også kan bruges til at blive klogere på bivirkninger ved andre lægemidler.  

Projektets innovative tilgang, kombineret med deltagelse af mange parter og fagligheder indenfor sundhedssektoren giver forskningsprojektet en bred og solid forankring, der i sidste ende vil øge patientsikkerheden for den enkelte borger.

- På KU er vi rigtig glade for de perspektiver, der er i projektet. Vi etablerede sidste år et pionercenter i kunstig intelligens under KU, fordi kunstig intelligens vil ændre vores verden. Kunstig intelligens lever af store mængder data, og i PHAIR vil vi kunne udvikle modeller, som kan være til gavn på mange områder. Det vil give os mulighed for at skubbe på den internationale brug af kunstig intelligens i relation til sundhedsdata, siger Mads Nielsen, professor på Datalogisk Institut og co-lead i Pioneer Centre for AI.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital deltager også i projektet, og her mener overlæge Espen Jimenez Solem, at projektet har stort potentiale for både sundhedsvæsen, patienter og forskningsmiljøerne.

- Vores fase 4-forskning – dvs. den forskning, der sker, når lægemidlerne har fået markedsføringstilladelse og er på markedet – får et gevaldigt løft. Der er ikke andre lande, der har adgang til data på den måde for en hel population. Det vil tiltrække både virksomheder og forskning fra resten af verden. Vi kommer til at give Danmark som forskningsnation et ordentligt spark bagi. For patienterne får vi en meget bedre forståelse af effekt, pris og bivirkninger, når vi kan følge behandlingen i realtid, siger han.

Til gavn for patienterne

Jesper Kjær, enhedschef for Lægemiddelstyrelsens dataanalysecenter (DAC), ser muligheder for at benytte de fintmaskede danske data til at udvikle nye løsninger til gavn for fremtidens patienter:

- Vi er glade for at gå med i projektet, fordi det peger ind i fremtiden. Danmark har i forvejen en unik position i forhold til sundhedsdata. Koblingen af patientrapporterede data, nationale registerdata og kunstig intelligens giver os værktøjer, der højner patientsikkerheden i hele værdikæden fra godkendelse af lægemidler til overvågning af bivirkninger.

Også Danske Patienter ser et stort potentiale for patientsikkerheden i at bruge data til at opfange mønstre og potentielle bivirkninger hurtigere end i dag.

Det er vigtigt, at patientperspektivet er tænkt ind fra start, så projektet imødekommer patienternes behov, ønsker og bekymringer. Vi ved, at de gerne stiller deres data til rådighed, når det kan skabe forbedringer til gavn for andre, og den tillid skal vi værne om ved at inddrage patienter og formidle projektet i øjenhøjde med patienterne. Det er vi glade for at bidrage til, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Hos Trifork ser Karen Skjerbæk Jørgensen, VP & CCO Trifork Digital Health, stort potentiale i at indgå et offentligt-privat samarbejde, der kombinerer kunstig intelligens og sundhedsdata.

- PHAIR har potentiale til at skabe en fælles informationsmodel, så man kan finde uhensigtsmæssigheder i forhold til bivirkninger både nationalt og internationalt, siger hun.