Plantenavne har siden 1753 været betegnet med toledede videnskabelige navne, Linnés nomina trivialia. Men for Linné var diagnoserne de rette artsnavne der angiver artens essens. Konserveret materiale var blot eksempler på artens fremtrædelsesform. Men siden 1930 er de toledede plantenavne formelt knyttet til et konkret konserveret materiale, hvis identitet kan fastslås empirisk ved den såkaldte typemetode. Linnés dansk-norske elev, Martin Vahl, var den første, der insisterede på at undersøget originalt materiale for at fastslå artens identitet og var dermed med til at bane vej for typemetoden. Artiklen redegør for det teoretiske grundlag og den videskabshistoriske udvikling.