Ny professor: Datalogi former vores virkelighed og normer

- Når dataloger skriver kode, er de reelt set med til at skabe og forme virkeligheden for alle andre, og det forventes, at de ved, hvad der er rigtig og forkert. Men hvordan kan de det - det er sjældent ligetil. Dette kræver nye måder at reflektere over de systemer, vi bygger, for at sikre at vi bygger en fremtid, som vi vil være en del af, siger Irina.

Irinas forskning har tidligere været fokuseret på slutbrugerne af teknologi, men i dag er hun mere fokuseret på dem, der udvikler teknologi og de problemer, de møder. For problemet starter i logikken, dvs. systemdesign. Når man designer et system, opstiller man præmisserne for hvordan noget kommer til at virke. Man giver det grænser og evner. På den måde designer dataloger, hvordan noget skal være.

Ingen lette svar

- I dag er der mange etiske diskussioner og principper, men de er ofte alt for abstrakte og der er næsten ingen oversættelse mellem teorierne og de faktiske tekniske praksisser, når man udvikler teknologi. Vi er nødt til at lukke hullet ved at regne ud hvad det betyder i praksis at skabe ansvarlig, transparent og troværdig teknologi, når man skriver koder, tænker på algoritmer og udvælger træningsdata. Samtidig er vi nødt til at tænke på data og de sociale, historiske og økonomiske aspekter omkring hvordan data skabes og hvorfor, siger Irina.

- Det vil være umuligt at forudsige alle de potentielle konsekvenser, når man designer et nyt system, men vi kan omfortolke hvordan vi tænker på systemets formål. Vi kan tænke over nye måder omkring hvordan vi bør reflektere over systemerne, vi bygger og se på konsekvenserne fra en anden vinkel. Dette vil blive et af mine primære formål i mit nye professorat på Københavns Universitet - og for at kunne gøre det, er interdisciplinært arbejde nøglen, siger Irina.

Sådan skabes og formes vores virkelighed

I vores moderne samfund interagerer vi med teknologier hele tiden hver eneste dag. Det gør vi for at opnå noget og teknologien sætter både grænser og skaber muligheder for at gøre dette på en bestemt måde ud fra hvordan teknologien er designet. Dermed er det at designe teknologier på sigt med til at sætte normerne for vores virkelighed og nogle gange ændre måden vi agerer på og vores forventninger til rigtig og forkert.

Tænk bare på hvordan vores forventninger til verden og hinanden har ændret siden mobiltelefoner eller Facebook blev en integreret del af vores liv. Betyder det at klikke Deltager et bindende svar, når man besvarer en Facebook invitation på samme måde som når man accepterede en invitation for 20 år siden? Ville du forvente, at din ven ringede eller sendte en SMS hvis han/hun blev forsinket til en aftale eller ville du blot vente, ligesom før mobiltelefonen eksisterede? Og er det ikke længere end undskyldning ikke at deltage i et møde, besvare en e-mail eller blot ikke arbejde, når man er på farten? Det er spørgsmål, der er opstået som konsekvens af ny teknologi.

---

Bio

Irina Shklovski er en interdisciplinær forsker som arbejder på tværs af felterne human-computer interaction (HCI), kommunikation og teknologi. I sit arbejder søger hun at svare på, hvordan man designer til at kunne udnytte teknologiens nytteværdi uden at udnytte dens brugere. Dette driver hendes forskning inden for tre områder: privatliv og skumle teknologier, etik og ansvar inden for innovation, og hvordan man kan tackle følelsen af magtesløshed, som folk oplever i lyset af massiv indsamling af personoplysninger. I sin forskning anvender hun en brugercentreret tilgang til den voksende bekymring for datainfrastrukturers rolle, datadrevet beslutningstagning, databeskyttelse og privatliv.