Prisvindende professor skriver glemte kvinder ind i tech-historien

Datalogien begyndte som et kvindefag. Tusinder af kvinder bidrog til at bryde Nazi-Tysklands Enigmakode under 2. Verdenskrig. Senere var det i rumkapløbet, hvor vigtige beregninger udført af kvinder gjorde det muligt at sende mennesker ud i rummet. Helt op til 1980’erne var der i lande som USA og Danmark flere kvinder i tech-branchen og dobbelt så mange kvinder på de datalogiske uddannelser sammenlignet med i dag. Så hvad skyldes den nedadgående udvikling?

Siden 2015, hvor Pernille Bjørn som den første kvinde blev udnævnt til professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, har hun arbejdet på at forstå, hvorfor de mange kvinder, som engang var en del af computerverdenen, med tiden er blevet til en minoritet.  

Pernille Bjørn modtager den 8. marts SCIENCE Formidlingspris og 25.000 kroner for sit store arbejde med at formidle sin forskning om bl.a. kvinder i datalogi og sætte fokus på kønsdiversiteten i datalogifaget. En problemstilling, der ifølge hende, til dels har rod i historieskrivningen.

”At vi i dag har for få kvinder i datalogi i meget af den vestlige verden handler bl.a. om, at vi ikke har hørt nok om de succesfulde kvinders bedrifter gennem tiden. Vi hører primært om de mandlige tech-personer, såsom Mark Zuckerbergs Facebook eller Jeff Bezos’ Amazon, mens de kvindelige tech-pionerer er usynlige, når man kigger ned i historien,” siger Pernille Bjørn. 

Opsporede kvindelige spiludviklere i USA

For at undersøge hvorfor færre kvinder interesserer sig for datalogi i dag, begyndte Pernille Bjørn i 2016 decideret at forske i emnet ved siden af sit hovedforskningsområde, Computer Supported Cooperative Work, som bl.a. handler om, hvordan mennesker samarbejder virtuelt.

”For mig er det vigtigt at undersøge kønsubalancen i datalogi som en forskningsagenda – ikke som et rekrutteringsprojekt. For at skabe forandring og større kønsbalance må vi forstå problemstillingen. Jeg vil ikke at ændre kvinderne, så de ’passer ind’ på datalogi. Jeg vil gerne tilpasse datalogifaget, så forskellige mennesker kan genkende sig selv og opleve, at de kan blive succesfulde i faget,” siger Pernille Bjørn.

Gennem hendes forskning har bl.a. projektet ”Atari Women” set dagens lys. Det fortæller historien om 13 kvinder, som var en del af 1970’erne og 1980’ernes spiludvikling i USA og bl.a. udviklede de ikoniske spil Warlords og Centipede. Under et forskningsophold ved Washington University, opsporede Pernille Bjørn kvinderne, så hun kunne fortælle deres historie til omverdenen.

”Forhåbentlig vil det være med til at tilrette historien om computerspil, så det bliver klart, at det ikke er noget nyt, at kvinder indgår i computerspilskulturen. Kvinderne var med fra starten, er her stadig og vil også være det i fremtiden,” siger hun.

Wikipedia er en mand

For at synliggøre de kvindelige spiludvikleres historier, startede Pernille Bjørn en online ’Wikipedia-edit-a-thon’ sammen med Microsoft i Seattle tilbage i 2019, hvor målet var at få lagt Atari Women-historierne op på Wikipedia.

”Hvis vi skal ændre på fortællingen om datalogi, skal vi også ændre historien, så kvinderne også får en plads i den. Og historien bliver blandt andet skrevet på Wikipedia. Hvis man skal slå noget op, så er det jo dér, man kigger,” siger hun.

I 2020 fortsatte arbejdet og sammen med en af sine studerende, Mette Kowalski, definerede de et kandidatspeciale, der fokuserede særligt på Wikipedia. Det mundede ud i et speciale, som bl.a. kunne afsløre, at kun ca. 15 procent af biografierne på Wikipedia handler om kvinder. Specialet viste også, at det ikke kun handler om at få flere kvinder til at skrive på Wikipedia, men også om citationspolitikken og den struktur, der skaber fundamentet for Wikipedia.

”Kort fortalt kan du ikke skrive en artikel om en kvinde, hvis der ikke eksistere kilder omkring hendes historie – og mundtlige udsagn fra kvinder er ikke gode nok. Det vil sige, at hvis kvinderne allerede er udeladt af andre kilder, kan de ikke bare skrives ind,” forklarer Pernille Bjørn.

Vil ændre kønsbalancen

For fem år siden – næsten samtidig med Pernille Bjørns ansættelse på Datalogisk Institut – begyndte  blot 8 procent kvindelige studerende på datalogi. I 2019 var 39 procent af de nye studerende kvinder og næsten 20 procent af alle de studerende på datalogi var kvinder.

”Teknologi er i alle dele af vores samfund. Det er i vores fritid, vores arbejde, alle steder. Derfor er det vigtigt, at de personer, der skaber teknologien, repræsenterer hele samfundet og ikke kun en lille del af det. Derfor glæder det mig også meget, at flere kvinder er begyndt at søge ind på Datalogi på Københavns Universitet,” siger hun.

Pernille Bjørn vil dog ikke tage æren for den udvikling, men hun håber, at hendes arbejde måske nu – og i fremtiden – kan medvirke til at skubbe udviklingen af kvinder på datalogi i en positiv retning.

”Hvis jeg skulle sige, hvad jeg har gjort for verden, når jeg engang bliver pensioneret, så vil jeg gerne kunne sige, at jeg har været med til at ændre kønsbalancen på de datalogiske uddannelser,” slutter hun.

Emner