7. oktober 2024

Apps, tegnefilm og træning reducerer behovet for bedøvelse af børn

MR-SCANNING

Børn, der skal MR-skannes, bliver som regel lagt i fuld bedøvelse, så de ikke bevæger sig i skanneren. Det er ikke ideelt. Fuld bedøvelse kan have bivirkninger, og patienterne skal overvåges konstant af personalet. Nu viser et fælles forskningsprojekt mellem Københavns Universitet og Rigshospitalet, at man kan reducere behovet for at bedøve børn, der skal skannes, med 94 procent.

Forsker Melanie Ganz og sygeplejerske arbejder med MR-scanner
Når du ligger i en MR-skanner, bliver billederne kun gode, hvis du ligger helt stille. For at sikre netop det, har det været standard at lægge børn i fuld narkose, når de skal MR-skannes. Ny forskning viser, at det er muligt at forberede mange børn på MR-skanning i en grad, så det slet ikke er nødvendigt. Foto: Melanie Ganz.

Nyhed skrevet af Innovation District Copenhagen

Melanie Ganz er datalog med speciale i medicinsk billedbehandling på Københavns Universitet, Datalogisk Institut (DIKU), og er en af fire forskere, som sidder i en delt stilling mellem hospitalet og universitetet. Hun havde hørt om en bevægelsestracker, der kan bruges i det stærke magnetfelt, som MR-skannere afgiver, og hun var ivrig efter at teste den.

- Bevægelses-trackeren var et virkelig fedt stykke hardware, men den blev ikke brugt i det kliniske arbejde. Jeg begyndte at lede efter problemer, som den kunne løse, og opdagede, hvordan børn rutinemæssigt bliver lagt i fuld bedøvelse, før de skal ind i en MR-skanner. Jeg havde på fornemmelsen, at trackeren kunne komme til at spille en vigtig rolle i et forskningsprojekt, der havde til formål at finde ud af, hvordan vi kan få børn til at ligge stille i skanneren uden at bedøve dem, siger Melanie Ganz, lektor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Alle forældre kender til udfordringer med at få børn til at ligge stille. Smid så en stor og fremmed maskine med skræmmende lyde oveni, og så begynder man at forstå de vanskeligheder, som skanningspersonalet står overfor. For at danne sig et godt overblik over problemet tilknyttede Melanie Ganz en anæstesisygeplejerske til projektet.

- Melanies projekt fangede straks min interesse. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne undgå at give beroligende midler til børn. Hver gang vi lægger et barn i fuld bedøvelse i forbindelse med en skanning, har vi brug for en læge, en sygeplejerske og en hel opvågningsafdeling. Skal alle børn have fuld bedøvelse, kan vi nå at skanne tre til fire børn på en dag. Jeg tænkte, at det må være muligt at undgå at bedøve børn, når de skal MR-skannes, fortæller Thurid Waagstein Madsen, anæstesi- og forskningssygeplejerske fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Høj succesrate

Med udgangspunkt i den eksisterende litteratur på området udviklede Melanie Ganz en procedure, der indeholder flere trin. Børnene starter med at logge på en specielt designet app hjemmefra, hvor korte film viser bamserne Theos eller Theas oplevelser i skanneren. Efter at have set filmene inviteres børnene til at prøve samme oplevelse som bamserne i en specialbygget og meget realistisk legeskanner på Rigshospitalet.

Her øver de sig i at ligge stille i skannerens klaustrofobiske rum, mens de ser tegnefilm, der skal aflede dem fra maskinens høje lyde. Imens bliver deres bevægelser tracket for at se, om de ligger så stille, som de skal. Efter en prøvetur i legeskanneren inviteres børnene til at gentage proceduren i en rigtig scanner. Metoden har vist sig at være en stor succes. Af de 50 børn, der blev inviteret, blev 47 skannet uden bedøvelse, hvilket er en succesrate på 94 procent.

Projektets resultater blev præsenteret i slutningen af september på konferencen for The Society for Developmental Cognitive Neuroscience (FLUX), samt på konferencen for Fetal, Infant and Toddler Neuroimaging Group. Målet er også at få resultaterne publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

- Det er godt for både børn og forældre, når vi kan undgå fuld narkose. Det er fantastisk, når projekter som det her åbner vores øjne for nye løsninger. Det, at vi har forskere, som både arbejder i vores klinikker og hos vores Innovation District Partner – Datalogisk Institut på Københavns Universitet – viser sig gang på gang at bidrage til den udvikling. På sigt håber vi også, at de her resultater bidrager til, at vi kan øge antallet af skanninger af børn fra tre eller fire om dagen til otte eller ni, fortæller Malene Fischer, forskningsdirektør på Rigshospitalet.

Samarbejde åbner for nye løsninger

Det næste skridt for Melanie Ganz og Thurid Waagstein Madsen er at afdække, om det er nødvendigt at gå igennem alle trin i proceduren. Måske ender børnene med kun at have brug for at se tegnefilm i den rigtige skanner. Det lyder måske ikke særlig "datalogi-agtigt", men for at nå så langt måtte Melanie Ganz opsætte og teste software til scanneren og trackeren, samt få godkendt proceduren på raske voksne, før hun overhovedet fik tilladelse til at teste det på børn i klinikken. Teamet udviklede også en app til mobiltelefon, samt designede og byggede legeskanneren. Alt sammen med det formål at teste og udvikle en helt ny arbejdsgang til klinikken.

- Det er enormt tilfredsstillende at se et fælles forskningsprojekt med Rigshospitalet nå frem til så god en løsning. Vi oprettede de delte stillinger med hospitalet, fordi sundhedsvæsenet er en sektor, hvor datalogi kan gøre en stor forskel, og Rigshospitalet er ikke kun vores Innovation District Copenhagen-partner. De ligger også fysisk placeret lige overfor os, siger Jakob Grue Simonsen, Institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU).

Melanie Ganz har et par gode råd til fremtidige samarbejder mellem DIKU og Rigshospitalet. Hun opfordrer dataloger til at række ud til klinikken for at finde ud af, hvad der er behov for. Hendes råd til hospitaler, der overvejer at samarbejde med teknologiske specialister, er, at man skal investere tid i projektet.

- Det er ikke nok at udlevere massevis af data. Ikke engang hvis din samarbejdspartner er datalog. Inviter dem ind på klinikken. Tag jer tid til at forklare jeres svage punkter. Opbyg et langsigtet engagement, for eksempel ved at deles om vejlederrollen overfor en studerende. Jo mere vidensdeling, der sker mellem samarbejdspartnerne, jo større er chancen for at opnå et godt resultat, siger hun.

Projektet er finansieret af Elsass Fonden.

Kontakt

Melanie Ganz-Benjaminsen
Lektor ved Datalogisk Institut og Rigshospitalet, Københavns Universitet
ganz@di.ku.dk 

Emner

Læs også