Professor: Der har altid været kvinder i gaming, men de mangler i historiefortællingen
Computerspils-kulturen bliver af mange opfattet som mændenes land, men vidste du, at vinderen af verdens første eSport-konkurrence var en kvinde? Og at nogle af de første og mest populære computerspil ovenikøbet blev udviklet af kvinder? DIKU’s professor Pernille Bjørn arbejder for at skrive kvinderne ind i gaming-historien.
I 2020 er det 40 år siden, at verdens første eSport konkurrence blev afholdt den 10. november 1980. Spillet var Space Invaders, der blev spillet på en Atari 2600 konsol. Vinderen var Rebecca Heineman – i fankredse også kendt som BurgerBecky – der på det tidspunkt var 17 år gammel. Året efter fik hun sit første job som computerspilsprogrammør og har i sit lange – og stadig aktive – arbejdsliv været med til at udvikle over 275 computerspil.
Desværre har kvinder som Rebecca Heineman, trods deres vigtige bidrag til historien om computerspil, langt fra fået samme opmærksomhed gennem tiden som mandlige gaming- og tech-personligheder.
- Kvinderne er ikke blevet en del af retrofortællingen om computerspil, og det er et problem, når vi gerne vil have mere diversitet i techbranchen. Computerspil er historisk koblet med udviklingen af datalogi som fag, hvor computerspil er blevet brugt til at demonstrere excellente tekniske programmeringsfærdigheder og hardwares ydeevner. Så længe fankulturens og popkulturens fortællinger om computerspil ikke inkluderer kvinderne, risikerer vi, at personer med forskellige baggrunde ikke kan se sig selv som en del af faget, siger professor Pernille Bjørn.
Kvinder stod bag populære spil
- Et sigende eksempel er spiludvikleren Dona Bailey, der var programmøren bag Ataris arkadespil Centipede. Det er et af historiens mest succesfulde arkadespil som også har plads i flere populære TV-serier og film, for eksempel ”Halt and Catch Fire” og ”Captain Marvel”. Dengang var der kun én programmør per spil. Men i mange af de officielle kilder om Centipede står der næsten intet om Dona, men til gengæld en hel del om spillets mandlige projektleder, fortæller Pernille.
På trods af at kvinder var med til at skabe populære spil som Centipede, valgte man at markedsføre de nye computerspil til drenge og unge mænd – en strategi, som flere forskere mener kan have medvirket til, at kvinderne gled ud af datalogi.
- Ser vi på statistikkerne for, hvor mange kvinder der har studeret datalogi gennem tiden, kan vi se, at kurven begynder at falde fra starten af 1980’erne, hvor computerspil blev heftigt markedsført til mænd. Men det var altså ikke ensbetydende med, at der ikke fandtes kvinder der interesserede sig for og arbejdede med computerspil, fortæller Pernille.
Skjulte fortællinger skal frem i lyset
Netop på grund af denne problematik søsatte Pernille Bjørn projektet Atari Women i 2018 under hendes Fulbright forskningsophold ved University of Washington, hvor hun satte sig for at fortælle de glemte kvinders historie.
I Atari Women-projektet er det lykkedes Pernille at finde frem til 28 kvinder, som var en del af 1970’ernes og 1980’ernes spiludvikling i forskellige førende virksomheder indenfor computerspil, blandt andre GCC, Atari Inc. og Parker Brothers. 13 af kvinderne sagde ja til at fortælle deres historie.
- Før vi gik i gang, fandtes der masser af historier om mændene, men kun meget få om kvinderne. Hvis kvinderne endelig er nævnt, står der meget lidt om, hvem de er. Jeg har naturligvis kigget på, hvorfor kvinderne blev glemt, hvilket i flere tilfælde havde noget at gøre med, at de var nødsaget til at blive hjemmegående, efter de fik børn. Men min egentlige forskningsinteresse er at fejre disse kvinders arbejde og indskrive dem i historien, blandt andet gennem designaktiviteter, siger Pernille Bjørn.
Historierne om Atari-kvinderne er alle dokumenteret på projektets hjemmeside, og det er der en særlig grund til:
- Målet er at få alle kvinderne og deres bedrifter oprettet i historien om datalogi – og særligt optegnet på Wikipedia, da specielt denne placering af deres historie spiller en afgørende rolle for, at de og deres bedrifter vil blive husket. Wikipedia kræver eksterne links til dokumentation, og med Atari Women-projektet har vi for første gang en officiel kilde at henvise til, siger Pernille Bjørn og afslutter:
- Forhåbentlig vil det være med til at tilrette historien om computerspil, så det bliver klart, at det ikke er noget nyt, at kvinder indgår i computerspilskulturen – kvinderne var med fra starten, er her stadig og vil også være det i fremtiden.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Pernille Bjørn
Professor, DIKU
Tlf. 53 41 45 52
pernille.bjorn@di.ku.dk
Caroline Wistoft
Kommunikationskonsulent, DIKU
Tlf. 21 30 96 31
cawi@di.ku.dk
Om Atari Women
AtariWomen er et forskningsprojekt som fejrer de skjulte historier om kvinder og kønsminoriteter, der har ydet afgørende bidrag til Atari-computerspil i de tidlige 70'ere og 80'ere. Projektet ønsker at udfordre tech-branchens forestillinger om, hvem der kan blive programmør og softwareingeniør.
Udover at indsamle og formidle disse historier har projektets forskere og deltagere også designet og implementeret en række design-artefakter, der fortæller kvindernes historier. Disse artefakter inkluderer samleobjekter til computerspilsfans, kunstinstallationer og en ny version af det legendariske Atari-spil Pac-Man, hvor den karakteristiske gule ost er skiftet ud med en kvinde, som spiser nul- og ettallet og bliver jagtet af ”software bugs”. Alle artefakterne kan ses på Atari Women's website.
Projektet ledes af Pernille Bjørn, professor på DIKU, og af Daniela Rosner, lektor på University of Washington. Pernille Bjørn leder desuden projektet FemTech, der fokuserer på den manglende diversitet i techbranchen og undersøger, hvordan vi kan komme den til livs.