11. januar 2021

Faktatjek, chatbots og automatisk oversættelse får nu egen forskningssektion på DIKU

Sprogteknologi

Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) har på få år markeret sig som en af Europas bedste forskningsinstitutioner inden for sprogteknologi. Et område, der vokser hastigt og oplever stor efterspørgsel fra erhvervslivet. Lektor og leder af DIKU’s nye sektion for sprogteknologi, Isabelle Augenstein, fortæller her om den fremadstormende teknologi.

Forskere på Datalogisk Institut

- Da jeg startede med at beskæftige mig med sprogteknologi for 12 år siden, var der kun blevet udviklet meget snævre, domænespecifikke løsninger. Det er helt vildt at tænke på, hvor meget området har udviklet sig på så få år, og hvor meget teknologien bliver brugt nu, siger Isabelle Augenstein.

Hun er lektor i Natural Language Processing (på dansk Sprogteknologi) og Machine Learning og pr. 1. januar 2020 også sektionsleder for DIKU’s nye NLP-forskningssektion. Sektionen er blevet oprettet på baggrund af en kraftig vækst af forskere inden for området. 

- Med NLP kan vi gøre mange hverdags- og arbejdssituationer lettere og mere effektive. Særligt på grund af vores digitale teknologi har vi i dag adgang til uendelig meget information, som det kan være vanskeligt at navigere i. Vi har ganske enkelt ikke tid til at læse alt, der findes om et emne, og her kan NLP hjælpe. Hvis jeg for eksempel vil vide, hvordan jeg skal tilberede flødekartofler, kan jeg hurtigt finde svar ved at spørge Alexa, Google Assistant eller Siri, siger Isabelle Augenstein.

I den mere alvorlige ende af skalaen kan NLP blandt andet bruges til at luge ud i de mange fake news og misinformerende opslag på sociale medier, der dagligt cirkulerer. Når tweets fra konspirationsteoretikere og visse fra Donald Trump bliver markeret som ukorrekte eller krænkende, er det ofte ved hjælp af NLP-algoritmer.

Attraktive værktøjer

Fra erhvervslivet efterspørges NLP til mange forskellige områder, fra chatbots og kundeservice til maskinlæsning af juridiske tekster.

- NLP har mange muligheder, og vores sektion samarbejder med en bred vifte af industripartnere. I det seneste årti er NLP-værktøjer blevet ligeså gode som mennesker til at udføre visse opgaver, hvilket gør værktøjerne meget attraktive. Der er dog stadig masser af forskning i gang på området og ting der kan forbedres, siger Isabelle Augenstein.

De medarbejdere, der nu er en del af den nye NLP-sektion, har de seneste år modtaget en lang række prestigefulde bevillinger fra store fonde som Danmarks Frie Forskingsfond og Innovationsfonden samt fra EU.

Resultaterne, som medlemmerne i den nye sektion har produceret, har gjort, at Københavns Universitet fra 2017-2020 er nummer to på listen over de bedste NLP-forskningsmiljøer i Europa ifølge CSRankings.

- Datalogisk Institut er allerede en af frontløberne indenfor NLP. Det at vi nu har fået en dedikeret sektion, ligesom andre stærke universiteter som Stanford University, University of Edinburgh eller University of Melbourne har, vil hjælpe os yderligere med gøre os synlige internationalt, siger Isabelle Augenstein.