Nyudnævnt professor spiller en betydningsfuld rolle i kunstig intelligens revolutionen

- Jeg er meget glad og stolt over at modtage en doktorgrad som en af de første kvinder i Danmark inden for datalogi. Desværre understreger dette også den ulige fordeling inden for datalogiens verden. Men jeg håber, at jeg kan hjælpe med at inspirere talentfulde unge kvinder til at forfølge en karriere inden for dette spændende område og blive den næste generation af ledere i forskning og erhvervsliv, fortæller Christina Lioma.

Hvad der har bragt Christina Lioma til, hvor hun er i dag, er især en succesfuld forskningskarriere med betydningsfulde gennembrud inden for forskningsområder som kunstig intelligens (AI), information retrieval (IR), web data mining, og natural language processing (NLP) samt en kritisk synsvinkel og videnskabelig nysgerrighed:

- Som forskere er vi nødt til at bevare en kritisk synsvinkel og videnskabelig nysgerrighed. Der er masser af vigtige udfordringer, og vi skal benytte vores forskningskreativitet i forsøget på at løse dem. Og det kræver, at vi stiller de rigtige spørgsmål. Når vi ser disse imponerede demoer fra tech giganterne, skal vi ikke bare tænke ”Google har løst alting, så jeg kan lige så godt gå hjem”. Vi skal sige til os selv: ”Se, selv med alle disse ressourcer kan de ikke engang gøre det rigtigt! Det kan jeg i min forskning!”, siger Christina Lioma.

Og det er lige præcis, hvad hun har gjort de sidste 15 år. 

Blandt andet har Christinas forskningsgruppe vundet andenpladsen (ud af 686 indsendte bidrag) i en konkurrence udskrevet af Spotify, hvor det handlede om at forudsige, om brugere ville hoppe over eller lytte til den musik, der blev streamet. I en international konkurrence om fake news detektion i 2018 vandt hendes gruppe førstepladsen i automatisk at identificere, hvilke dele af politiske taler, der var sande eller falske, og i 2019 vandt de igen førstepladsen, denne gang i at identificere, hvilke dele af en politisk tale, der burde blive faktatjekket.

Senest har gruppen udviklet en måde, hvorpå maskiner kan læse og forstå tekst - lige så korrekt, men henholdsvis 43% hurtigere pr. sekund end publicerede resultater fra Google, 90% hurtigere end Academia Sinica (Videnskabernes akademi i Kina) og 33% hurtigere end The Allen Institute of AI.

Vision: At skabe succesfuld kommunikation mellem maskiner og mennesker

Som mennesker har vi lært at leve og arbejde med hinanden gennem årtusinders interaktion. Vi har udviklet os, og vi har forbedret os ved at prøve os frem og ved at fejle og derigennem lært at kommunikere med hinanden. Men AI har ikke eksisteret i flere årtusinder. Det er en nytilkommen, men den lærer umådeligt hurtigt. Og den er ved at indhente os.

- Vi er vidner til en AI-revolution. Som dataloger er vi førstehåndsvidner til dette paradigmeskifte mod mere og mere datadrevne og autonome beregninger. Men også udenfor det datalogiske felt oplever samfundet en AI revolution. Flere og flere af vores daglige interaktioner er nu computermedierede eller endda computergenererede, fortæller Christina Lioma. 

Dette kræver en kombination af højt avancerede teknologier som er blevet udviklet over en lang periode på tværs af mange forskellige områder, fra tekst- og talesyntese og maskinlæring til ultrahurtige algoritmer og menneske-maskine interaktion. Alle disse fremskridt kombineres for at producere maskiner, som kan (a) forstå hvad mennesker fortæller dem, og (b) give svar som kan forstås af mennesker.

- Den overordnede konsekvens af denne AI revolution er at omvæltende og allestedsnærværende teknologier bliver en del af, hvordan mennesker kommunikerer og interagerer med hinanden. Når vi ringer til en kundeservicetelefon og snakker med en chatbot - drevet af kunstig intelligens frem for et menneske, eller når vi giver stemmekommandoer til vores mobiltelefoner eller GPS. Der er meget få aspekter i vores daglige liv, som ikke er påvirket af AI, og det forudsiges, at det vil fylde endnu mere i fremtiden. Derfor er det utrolig vigtigt, at der sker top kvalitetsforskning fra universiteterne inden for dette område, siger Christina Lioma og fortsætter:

- Vi begynder at se nogle meget imponerende eksempler fra erhvervslivet, eksempelvis Google Duplex (en ny teknologi som kan udføre naturlige samtaler over telefonen og dermed udføre opgaver, fx at planlægge og booke aftaler). Men vi skal huske, at for hver af disse slags eksempler med succesfuld kommunikation mellem maskiner og mennesker kan vi meget let finde to eksempler, hvor kommunikationen fejler.

I perioden fra 2009 – 2017 har Christina Lioma arbejdet med denne udfordring ved at forbedre hvordan maskiner ”forstår” tekst, og bringe dem tættere på menneskers måde at processere information på. Dette arbejde har været omdrejningspunktet for hendes doktordisputats.

- Vi er på et stadie nu, hvor der er behov for at udvikle teknologierne yderligere. Eksempelvis skal de trænes til at blive mere realistiske og etisk forsvarlige. Jeg er sikker på, at vi inden for den nærmeste fremtid vil opleve nogle virkelig gode teknologier, understreger Christina Lioma.

---

* Opdatering: Vi blev oprindeligt oplyst om, at Christina Lioma var den første kvinde i Danmark til at modtage en doktorgrad i datalogi. Denne oplysning er blevet verificeret af Det Kgl. Bibliotek, som har gennemgået alle doktorgrader inden for teknik/naturvidenskab på Danmarks Universiteter siden 1965. Vi er siden hen blevet gjort opmærksomme på, at Susanne Bødker, Professor ved Aarhus Universitet, modtog en tilsvarende grad i 1999 og at Christina Lioma dermed er den anden kvinde i Danmark til at modtage graden.