Programmør om dagen, forfatter om natten

21-årige Sofie Riis Endahl har altid vidst, at hun gerne ville arbejde med kunstig intelligens, og det var særligt udviklingen af selvkørende biler, oversættelsesteknologier og de etiske aspekter, som knytter sig til brugen af kunstig intelligens, der vakte hendes interesse for faget. For Sofie handlede det derfor om at finde en uddannelse, der kunne give hende de rette færdigheder til at arbejde med netop det, og i sommeren 2020 søgte hun ind på bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

I modsætning til mange af sine medstuderende kommer Sofie fra en humanistisk gymnasiebaggrund, hvor hun har haft fag som musik, engelsk og tysk på højniveau. Og så har hun arbejdet som forfatter siden hun var 17 år gammel. Hun oplever ofte, at folk - særligt i forfatterbranchen - bliver overraskede, når hun fortæller, at hun studerer på DIKU. De forstår simpelthen ikke, hvordan hun både kan interessere sig for at skrive og programmere, som hun selv forklarer det.

Men kombinationen af de to interesser er aldrig noget Sofie har set som et problem. Tværtimod så er det noget, hun bruger til sin fordel.

- I og med at jeg er forfatter, så har jeg altid fundet sprog interessant. Jeg føler helt sikkert, at det giver mig nogle kompetencer til at udvikle en anden form for teknologi. Lægemiddelindustrien er måske mere oplagt for nogle andre, hvor sådan noget som sprogteknologi er mere oplagt for mig, fortæller Sofie Riis Endahl, der for nyligt blev normineret til Politikens Litteraturpris for sin ungdomsroman ”Pixie lever stadig”.

Når Sofie studerer, bruger hun derfor sin viden om sprog og lingvistik til bedre at forstå og fordybe sig i teorien bag sprogteknologier som stemmegenkendelse og maskinoversættelse. Her skal man nemlig have et godt kendskab til sproget, for at kunne udvikle de bedste løsninger. Og på samme måde bruger hun også sin viden og erfaring fra datalogiens verden, når hun skriver sine bøger.

- Når du skriver en kode, handler det om at formulere tingene så kort og præcist og optimalt som muligt, og det gør det jo også lidt, når jeg skriver en bog, forklarer hun.

Og selvom hendes bøger hverken handler om kunstig intelligens eller datavidenskab, så formår hun alligevel at trække sin interesse for særligt de etiske aspekter ved brugen af kunstig intelligens ind i sine fortællinger. Hun skriver nemlig om, hvad det vil sige at vokse op som digital indfødt og være ung i en verden, hvor de sociale mediers muligheder og konsekvenser er allestedsnærværende.  

Programmering er både for skrivenørder og springgymnaster

I fremtiden håber Sofie på, at de datalogiske uddannelser vil være præget af meget mere diversitet. For selvom hun i det daglige ikke tænker meget over, at hun er kvinde i et stadig mandsdomineret fag, så er hun alligevel meget bevidst om, hvilken betydning faktorer som køn, alder, og interesser har for udviklingen af kunstig intelligens.

- Det er vigtigt at vide, hvad det er, du laver teknologi på baggrund af, og hvis alle, der bliver uddannet fra Datalogisk Institut, kun ved noget om en specifik ting, så er det også kun en meget specifik type intelligens, vi kan udvikle. Man kan aldrig udvikle en kunstig intelligens eller en algoritme uden at putte sine egne personlige bias på den, og det vil sige, at næsten alt den kunstige intelligens, der er lavet lige nu, er biased mod mænd. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at den gruppe af mennesker, der udvikler teknologien, er lige så divers som brugerne, fortæller hun.

Ifølge Sofie så er machine learning og datavidenskab for alle - både skrivenørder, springgymnaster og akvariefiskentusiaster - og hvis vi skal udvikle kunstig intelligens, der kan forandre og forbedre verden, så mener hun, at der brug for, at vi sætter vores forskellige kompetencer, erfaringer og interesser i spil.