Ødipuskompleksets relevans for udviklingspsykologien - patologien og terapien
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Ødipuskompleksets relevans for udviklingspsykologien - patologien og terapien. / Simonsen, Charlotte Fougstrup.
In: Psyke og Logos, Vol. 31, No. 2, 2010.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Ødipuskompleksets relevans for udviklingspsykologien - patologien og terapien
AU - Simonsen, Charlotte Fougstrup
PY - 2010
Y1 - 2010
N2 - Den klassiske psykoanalyse er denne artikels teoretiske afsæt og det hævdes indledningsvist, af Freuds udviklingspsykologi såvel som patologi-begreb ikke adskiller sig væsentligt fra udviklingspsykopatologien. Mht. artiklens specifikke fokus på selvrefleksionen synes imidlertid større forskelle, peger artiklen senere på. Freuds psykoanalyse såvel som udviklingspsykopatologien synes særdeles inklusive i deres syn på, hvad der har betydning for den enkeltes udvikling. Men det synes som om nyere udviklingspsykologiske teorier er mindre inklusive, idet hovedfokus ligger på det tidlige mor-barn-samspil som afgørende for individets udvikling. Nærværende artikel hævder, at dette er for ensidigt og præsenterer Ødipuskomplekset som en ligeså væsentlig udviklingskomponent. Og, hævder artiklen, Ødipuskomplekset er særlig vigtigt med henblik på at udruste individet med evnen til selvrefleksion, der er en beskyttelsesfaktor såvel som en væsentlig forudsætning eller evne at opøve i psykoterapeutisk sammenhæng. Psykoterapien trækker på den refleksionsform i sit arbejde. Begrebet om den selvrefleksive tænkning nuanceres med Jacques Lacans begreb om den symbolske orden og tænkning, Ronald Brittons tanker om den ødipale situation som udgørende tænkningens rum og sidst André Greens begreb om tertiærprocesser, der er den medierende tænkningsform mellem det bevidst og det ubevidste, som optimalt terapeutisk arbejde – såvel som selvrefleksion forudsætter.
AB - Den klassiske psykoanalyse er denne artikels teoretiske afsæt og det hævdes indledningsvist, af Freuds udviklingspsykologi såvel som patologi-begreb ikke adskiller sig væsentligt fra udviklingspsykopatologien. Mht. artiklens specifikke fokus på selvrefleksionen synes imidlertid større forskelle, peger artiklen senere på. Freuds psykoanalyse såvel som udviklingspsykopatologien synes særdeles inklusive i deres syn på, hvad der har betydning for den enkeltes udvikling. Men det synes som om nyere udviklingspsykologiske teorier er mindre inklusive, idet hovedfokus ligger på det tidlige mor-barn-samspil som afgørende for individets udvikling. Nærværende artikel hævder, at dette er for ensidigt og præsenterer Ødipuskomplekset som en ligeså væsentlig udviklingskomponent. Og, hævder artiklen, Ødipuskomplekset er særlig vigtigt med henblik på at udruste individet med evnen til selvrefleksion, der er en beskyttelsesfaktor såvel som en væsentlig forudsætning eller evne at opøve i psykoterapeutisk sammenhæng. Psykoterapien trækker på den refleksionsform i sit arbejde. Begrebet om den selvrefleksive tænkning nuanceres med Jacques Lacans begreb om den symbolske orden og tænkning, Ronald Brittons tanker om den ødipale situation som udgørende tænkningens rum og sidst André Greens begreb om tertiærprocesser, der er den medierende tænkningsform mellem det bevidst og det ubevidste, som optimalt terapeutisk arbejde – såvel som selvrefleksion forudsætter.
KW - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
KW - Psykoanalyse
KW - Udviklingspsykopatologi
KW - Ødipuskomplekset
KW - Symbolisering
KW - Den terapeutiske relation
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 31
JO - Psyke & Logos
JF - Psyke & Logos
SN - 0107-1211
IS - 2
ER -
ID: 44959745