Et moderne institut i udvikling

Mere forskningskommunikation og erhvervssamarbejde

I 2007 kom der en ny universitetslov. Loven gjorde det lovpligtigt for alle danske universiteter at samarbejde med det omgivende samfund, og forskerne blev nu forpligtet til lave forskningskommunikation og deltage i den offentlige debat.

Datalogisk Institut har traditionelt haft et godt samarbejde udadtil – især med virksomheder etableret af instituttets alumner – og bidraget til at løse datalogiske opgaver i samfundet. Men efter den nye universitetslov trådte i kraft, blev virksomhederne nu inviteret ind i instituttets aftagerpanel, hvor de kunne drøfte nye tiltag med institutledelsen, for eksempel behov for nye kompetencer hos de studerende og ideer til udvikling af nye fagretninger.

Et styrket samarbejde med erhvervslivet var netop en af den daværende institutleder, Martin Zachariasens, kæpheste. Han var institutleder fra 2008-2015 og stiftede i 2009 DIKU Business Club som et mere formaliseret forum for erhvervssamarbejde, der ikke kun skulle danne ramme om instituttets årlige IT-karrieredag (i mange år kaldet D-dag), men også styrke virksomhedernes muligheder for at deltage i forskningssamarbejde og vidensdeling.

Siden etableringen er DIKU Business Club vokset støt i både antal medlemmer og opgaver, og instituttets indsats med at involvere sig i samarbejde med det omgivende samfund er fortsat. DIKU er i dag medlem af en række erhvervsklynger og politiske initiativer, som skal bringe forskernes ekspertviden i spil med samfundet.
  

Hvad med brugerne?

I de første mange år af DIKU’s historie var de teoretiske og tekniske grene af datalogien mest i fokus – lige såvel som det har været tendensen på andre datalogiske institutter. Men der har også været forskere, som har interesseret sig for det faktum, at man også må koncentrere sig om at gøre teknologien funktionel og anvendelig for de mennesker, der faktisk skal bruge den.

Peter Naurs arbejde med menneskets rolle i forhold til anvendelsen af computeren står her helt centralt, og det har været med til at danne grundlag for, at DIKU i dag har et stærkt forskningsmiljø med internationalt anerkendte forskere inden for forskningsfeltet Human-Centered Computing (HCC).

I 00’erne og 10’erne tog området rigtig fart, både på DIKU og internationalt. Internationalt var forskningsverdenen begyndt at tale om Human-Centered Computing som en paraplybetegnelse for forskning i samspillet mellem mennesker og teknologi – fra design af brugergrænseflader til samarbejdsteknologier i komplekse organisationer. Og i 2009 blev uddannelsen Kommunikation og it oprettet i samarbejde mellem Datalogisk Institut og Det Humanistiske Fakultet. Det var med til at finansiere nye stillinger til HCC-forskere.

I 2018 var DIKU’s HCC-sektion vokset så meget, at det af organisatoriske årsager gav mening at dele den i to. Derfor rykkede en del af forskerne over i den nyetablerede sektion Software, Data, People & Society. De to sektioners forskere har gentagne gange fået optaget rekordmange videnskabelige artikler på feltets mest prestigefulde konferencer (såsom CHI-konferencen), hvoraf adskillige har vundet priser for årets bedste artikel.
 

40 millioner kroner til algoritmeforskning

Før 2013 havde grundforskning i algoritmer ikke været et reelt kerneområde på datalogisk institut, men det blev det nu. Her kom professor Mikkel Thorup nemlig tilbage til DIKU efter at have arbejdet 15 år på det anerkendte forskningslaboratorium AT&T Bell Labs på Princeton University. Mikkel Thorup havde tidligere været ansat på DIKU fra 1993-1998.

I mellemtiden havde Mikkel Thorups forskning inden for især algoritmer og hashing gjort ham verdenskendt. Han kunne derfor udmærket have valgt en chefstilling i Googles eller Apples forskningsafdelinger. Men som han udtalte i et interview til Berlingske, syntes han, at ”matematikken er vigtigere end pengene.”

Mikkel Thorup modtog i 2015 Danmarks største individuelle forskerpris, Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på 5 millioner kroner. ”Ved Deres originale forskningsindsats, har De udtænkt løsninger til problemer, som var regnet for at være uløselige,” lød begrundelsen blandt andet.

I 2017 fulgte oprettelsen af BARC-forskningscentret med Mikkel Thorup som leder. Centret fik en indledende bevilling fra VILLUM-fonden på knap 40 millioner danske kroner. BARC står for Basic Algorithms Research Copenhagen og huser førende eksperter inden for dette område, som gang på gang har gjort matematiske gennembrud. 

Ifølge CSRankings ligger Københavns Universitet i 2021 på fjerdepladsen over de bedste universiteter i verden målt på antal topartikler indenfor algoritmik. Dermed overhaler DIKU’s algoritmesektion anerkendte universiteter som Stanford University, Columbia University og University of Washington.
  

DIKU i dag: Et udadvendt institut med vokseværk

I løbet af de seneste år er DIKU vokset betydeligt. På få år er instituttet gået fra at have omtrent 113 medarbejdere og 800 studerende i 2014 til at have over 200 medarbejdere og cirka 1200 studerende i 2021. Instituttets indkomst er ligeså steget markant fra knap 76 millioner kroner i 2014 til en forventet indkomst på 156 millioner kroner i 2021.

Det er en vækst, der dels er drevet af det omkringliggende samfunds behov for flere IT-specialister, og især en stigende efterspørgsel på kompetencer inden for alle områder af datalogi, herunder kunstig intelligens og Data Science.

Men det er også en vækst, der er drevet af instituttets ønske om at tage ansvar. Danmark skal blive ved med at være et af de mest digitaliserede lande i verden, og vi skal opfinde endnu bedre og mere innovative måder at bruge teknologi på, som kommer os alle til gavn.

Derfor indgår DIKU i dag i flere tværfaglige, langvarige og tætte partnerskaber med andre forskningsmiljøer, virksomheder og offentlige institutioner end nogensinde før. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i samarbejde – også med nye områder, som vi ikke har samarbejdet med før. Ved at hjælpe med at løfte andre fag end vores eget, løfter vi også os selv og vores fag.

Et godt eksempel er SCIENCE AI Centre, som blev oprettet på Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet i 2018 for at bringe teknikker fra kunstig intelligens ind i flere fag og uddannelser. Centret ledes af DIKU’s professor Christian Igel.

Året efter, i 2019, slog DIKU dørene op for to nye og tidssvarende bacheloruddannelser: Datalogi-økonomi og Machine learning og datavidenskab. De to kombinationsuddannelser har tiltrukket flere unge til datalogifeltet, så DIKU i 2020 optog 84 procent flere nye bachelorstuderende end to år tidligere.

Derudover arbejder DIKU for at sætte datalogi på skoleskemaet på både folkeskoler og gymnasier, som vi tilbyder undervisningsmateriale, workshops og kurser udviklet af eksperter, samt besøg og oplæg fra vores studerende. 

Vores vigtigste aftryk

DIKU er i dag et af Europas bedste datalogiske institutter med verdenskendte forskere inden for alle hjørner af datalogien. Som andre førende datalogiske institutter har vi alle dage vægtet udviklingen af nye, fundamentale metoder og datalogien som sit eget fag højt. Samtidig bidrager vi til at tackle de udfordringer, vi står over for som mennesker og samfund, med fremragende anvendelser – altid forankret i en dyb fundamental forståelse.

Langtidskompetencer vil altid være et nøgleord for vores uddannelser. Vi uddanner vores studerende til at forstå de grundlæggende principper bag teknologien, fremfor hvilke systemer der er oppe i tiden lige nu. Det er sådan, vi bedst ruster vores studerende til hurtigt – og gennem hele deres karriere – at kunne omstille sig til nye teknologier, nye programmeringssprog og alle de andre konstante forandringer, der er i en digital verden.

Netop derfor vil DIKU’s vigtigste bidrag altid være de tusindvis af kandidater og unge forskere, vi har udklækket gennem tiden, som har taget deres viden med ud i et væld af forskellige samfundsfunktioner rundt omkring i Danmark – og verden. Hos Vestas. Hos Mærsk. Hos Novo. I Finansministeriet. Hos Apple. Hos Amazon. Som konsulenter og iværksættere. I start-ups. I spilvirksomheder. I alle de danske banker.

Vi har skabt fremtiden i 50 år. Og det bliver vi ved med.