Forud for instituttets grundlæggelse
Dansk datalogis tidlige år
Den tidlige udvikling af datalogi som fagområde i Danmark såvel som internationalt begyndte i midten af 1950’erne. I 1955 blev Regnecentralen, der i populær tale kaldes Danmarks første IT-virksomhed, stiftet. Til at begynde med var Regnecentralen dog et non-profit institut under Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
På Regnecentralen arbejdede en gruppe matematikere, fysikere og astronomer med at udvikle elektroniske regnemaskiner, under ledelse af Niels Ivar Bech. Gruppen byggede Danmarks første computer ved navn DASK, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, som stod færdig i 1958 og fyldte to hele stuer i den villa, hvor Regnecentralen havde adresse.
Manden der senere blev DIKU’s grundlægger, Peter Naur, var blandt pionererne på Regnecentralen. Han var desuden hovedforfatter på den berømte rapport om ALGOL 60, der anses som et af de mest indflydelsesrige programmeringssprog i verdenshistorien.
Et banebrydende programmeringssprog
Som navnet antyder, så ALGOL 60 dagens lys i 1960, da komiteen udgav en rapport om programmeringssprogets opbygning. ALGOL 60 satte dagsordenen for den fremadrettede datalogiske forskning, og den dag i dag er nogle af idéerne fra ALGOL 60 så udbredte, at det næsten er usandsynligt for softwareudviklere ikke at gøre brug af dem i programmering.
Med ALGOL 60-rapporten begyndte man for første gang at lave formelle definitioner af et helt programmeringssprog, så flest mulige kunne forstå og implementere ALGOL. Rapporten introducerede den blandt programmører berømte Backus-Naur form, som bruges til at beskrive stort set alle programmeringssprogs opbygning.
Det er især dette aspekt, som Peter Naur blev verdenskendt for: Han lavede programmer med det formål, at mennesker skal kunne finde ud af at bruge dem. Det vil sige, at de ikke er indrettet efter maskiner, men at de er sammensat på en måde, som gør det nemmere for mennesker at overskue dem.
Peter Naur modtog i 2005 Turing-prisen, blandt andet for sit arbejde med at definere ALGOL 60-sproget. Han er indtil videre den eneste dansker, som har modtaget denne pris, der opfattes som datalogiens svar på Nobelprisen.
Københavns Universitet køber sin første computer
I begyndelsen af 1960’erne blev en række matematikere og fysikere på Københavns Universitet klar over, at computerens muligheder ville blive centrale for mange områder af samfundet fremover. Der var behov for uddannelse og forskning på området. I 1963 indkøbte Matematisk Institut derfor et elektronisk GIER regneanlæg til brug på et kursus for numeriske beregninger.
GIER var Danmarks anden computer og var, ligesom DASK, udviklet på Regnecentralen af blandt andre Peter Naur. Mere specifikt udviklede Peter Naur ALGOL-compileren til Gier. GIER skulle afløse det arbejde med at løse ligninger, som matematikerne indtil da havde løst med manuelle regnemaskiner og tabeller. Modsat manuelle regnemaskiner var GIER programmeret til at kunne lave avancerede beregninger.
Det blev derfor også en del af undervisningen, at de studerende skulle introduceres til at programmere med ALGOL 60-sproget. Med anskaffelsen af GIER og med programmering som en del af pensum tog Københavns Universitet altså det første spadestik mod at etablere datalogi som et selvstændigt fag.
Naur opfinder ”Datalogi” og forudser computernes betydning for samfundet
I midten af 1960’erne begynder den teknologiske udvikling at tage fart. Computere bliver hurtigere og langt mere effektive til at løse forskelligartede opgaver. På samme tid bliver de mindre i størrelse og billigere at producere, hvilket giver flere virksomheder og institutioner mulighed for at anskaffe sig dem.
I 1966 opfinder Peter Naur begrebet datalogi, som han forklarede som ”the science of the nature and use of data”. Dette mente han var en mere dækkende betegnelse for fagområdet end det engelske ”computer science”. Denne opfattelse af faget, hvor der fokuseres mere på data end på computere, er siden blevet døbt The Copenhagen Tradition.
Peter Naur modtog samme år DR’s Rosenkjærpris for sine offentlige radioforelæsninger om datamaskinernes betydning for samfundet. I forelæsningerne fremlagde han en række forudsigelser, som rammer næsten uhyggeligt plet på, hvad samfundet havde i vente.
Peter Naurs fremtidsperspektiver
- Alle ville komme til at bruge en computer hver dag, og have en privat computer
- Computere ville blive opkoblet til centrale systemer (servere og internet) og blive en “betydelig udvidelse af telefontjenesten” med ”taster som en skrivemaskine” og fjernsynsskærm
- Digital betaling ville blive indført, herunder online køb og salg
- Der ville blive udviklet digitale søgeagenter (såsom Jobindex) og digitale leksika (såsom Wikipedia)
- Digital overvågning af borgerne ville blive mulig, og dette ville indebære stor fare for, at personlige oplysninger ville blive misbrugt til andre formål, end hvad borgerne har givet lov til
- Datalogisk undervisning skulle på skoleskemaet, helt ned fra de mindste klasser.